Det er dyrt ikke at betale husleje

Af Regnar M. Nielsen

Udover at der er stærke menneskelige omkostninger for både børn og voksne ved at blive sat ud af sin lejlighed, medfører en udsættelse også ofte en ubetalelig gæld. Den 55-årige fotograf, XX, fra Århus er en af de årligt godt 4.000 lejere, der gennemlever det traumatiske forløb. Indtil 2003 levede han et ubekymret liv i eget hus med kone, børn og egen forretning. Men så kom en skilsmisse, og han måtte sammen med sine to børn flytte i lejlighed. I 2005 følte han, at forholdene igen vendte sig til hans fordel, da han i forstaden Lystrup lejede et dejligt rækkehus, der var ejet af et pensionsselskab. Men XX's freelancebureau havde dalende omsætning. Og han fik problemer med at betale huslejen.

Sat ud
Den 1. februar 2007 blev han og hans to børn sat ud af rækkehuset af kongens foged og dennes følge af politi, låsesmed og ejerens advokat. Baggrunden var, at han i slutningen af november 2006 skyldte to måneders husleje, 13.000 kroner, og fik opsagt sit lejemål. Da XX fem måneder efter udsættelsen modtog den samlede regning, var regningen femdoblet i forhold til de 13.000 kroner. Den var nemlig forøget med endnu tre måneders manglende husleje, retsomkostninger, fogedomkostninger samt udgifter på at istandsætte lejligheden og på, at den stod tom i en periode. Regningen lød nu på 65.000 kr. Reelt var den på 90.000 kroner. Udlejeren havde nemlig modregnet det indskud på 25.000 kroner, som XX havde indbetalt ved indflytningen.

Går i retten
"Da jeg i juli 2007 modtog regningen, fik jeg et chok. Jeg og mine to børn var efter at have boet hos min søster så småt ved at få et liv igen. Jeg havde opgivet at arbejde som freelancefotograf og havde i stedet fået en fast stilling. Vi var igen flyttet i en lejlighed, nu på Langenæs i Århus. Og jeg tænkte egentlig ikke så meget over det mere. Og når jeg tænkte over det, forestillede jeg mig, at der kunne komme en opgørelse, som måske betød, at jeg skulle af med et par tusind mere end det indskud, jeg allerede havde betalt. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at der kunne komme en regning på 65.000 kroner ind ad døren," forklarer han. XX gik til Århus Lejerforening med regningen. Her studsede man især over udgiftsposten på istandsættelser af rækkehuset, som beløb sig til 45.000 kroner. Det forekom unaturligt højt, navnlig set i lyset af, at XX kun havde boet i rækkehuset i to år. Lejerforeningen anbefalede XX at rejse sagen ved retten. Og 23. marts i år faldt så dommen. XX havde tabt sagen.

En ny regning
10 dage senere modtog XX konsekvensen med posten. I et brev fra udlejerens advokat var der opgjort en ny regning. Den lød nu på 110.000 kroner. Retten havde nemlig forøget den med en såkaldt procesrente på 11.000 kroner og sagsomkostninger på 34.000 kroner. XX fik fire dage til at indbetale beløbet på advokatens konto. "Jeg har ingen mulighed for at betale sådan et beløb. Jeg har også anden gæld. Blandt andet til skattevæsnet tilbage fra den tid, hvor mit firma gik ned," forklarer XX. "Jeg sendte et brev til advokaten, hvor jeg tilbød at betale 150 kroner om måneden. Det er reelt, hvad jeg har råd til," fortsætter han. Advokaten afslog tilbuddet, da det ville betyde, at XX ville være 60 år om at betale regningen. XX tilbød at hæve beløbet til 200 kroner. Det svarede advokaten ikke på. I stedet blev XX indkaldt til at møde i fogedretten 31. august i år. Her vil der utvivlsomt løbe yderligere omkostninger til den store regning.

Beboerbladets social rådgiver, Susanne Lyngsø, skriver:

Betal huslejen

For mange af de familier, der hvert år sættes ud af deres lejlighed, er det en meget bekostelig affære. Størrelsen på udgifterne kan variere. Retssagerne har utvivlsomt gjort det ekstra dyrt for XX, så der skal man tænke sig godt om, inden man kaster sig ud i det. Det bedste, man kan gøre, er at forebygge, at ulykken sker. Hvis man ikke kan få økonomien til at hænge sammen, så er det bedste klart at finde en billigere bolig, hvis det overhovedet er muligt. Her er både boligselskabet og kommunen forpligtet til at hjælpe, men det er en vurdering fra kommunens side, hvor meget den vil gå ind i sagen. Hvis man ikke kan betale alle sine udgifter, skal der prioriteres, og huslejen er noget af det vigtigste. Netop fordi konsekvenserne er meget store, hvis der ikke bliver betalt. Anden gæld, bil, avis, telefon og tv-licens får ikke lige så store konsekvenser, hvis det ikke bliver betalt. Andre gældsposter kan ikke "skade" familien nær så meget som en huslejerestance. De 45.000 kroner, XX har betalt til istandsættelsesudgifter, lyder umiddelbart meget voldsomt. Navnlig når man tænker på, at han kun har boet i lejligheden i godt to år. Det er meget vigtigt, at man deltager i det fraflytningssyn, som udlejer skal tilbyde at gennemføre sammen med lejeren. Det er her, man kan gøre indsigelser. Er arbejdet først udført, er der ikke noget at stille op. Man kan jo ikke længere bevise, hvor slemt eller rettere "ikke slemt", det før så ud. I øvrigt ville jeg altid selv tage billeder af lejlighedens stand, inden jeg flyttede ind. Det er den eneste måde at bevise noget på. Når det er gået så galt som for XX, både med firma og lejlighed, så kan det være en mulighed at søge gældssanering.