Det er dyrt ikke at betale husleje
XX (kendt af redaktionen) skyldte knap 13.000 kroner i
husleje. Derfor blev han sagt op og sat ud af kongens foged. Nu er
regningen indtil videre på 135.000 kroner. Og den er ikke færdig
med at vokse.
Af Regnar M. Nielsen
Udover at der er stærke menneskelige omkostninger for både børn
og voksne ved at blive sat ud af sin lejlighed, medfører en
udsættelse også ofte en ubetalelig gæld. Den 55-årige
fotograf, XX, fra Århus er en af de årligt godt 4.000 lejere,
der gennemlever det traumatiske forløb. Indtil 2003 levede han et
ubekymret liv i eget hus med kone, børn og egen forretning. Men så
kom en skilsmisse, og han måtte sammen med sine to børn flytte i
lejlighed. I 2005 følte han, at forholdene igen vendte sig til hans
fordel, da han i forstaden Lystrup lejede et dejligt rækkehus, der
var ejet af et pensionsselskab. Men XX's freelancebureau havde
dalende omsætning. Og han fik problemer med at betale huslejen.
Sat ud
Den 1. februar 2007 blev han og hans to børn sat ud af
rækkehuset af kongens foged og dennes følge af politi, låsesmed og
ejerens advokat. Baggrunden var, at han i slutningen af november
2006 skyldte to måneders husleje, 13.000 kroner, og fik opsagt sit
lejemål. Da XX fem måneder efter udsættelsen modtog den
samlede regning, var regningen femdoblet i forhold til de 13.000
kroner. Den var nemlig forøget med endnu tre måneders manglende
husleje, retsomkostninger, fogedomkostninger samt udgifter på at
istandsætte lejligheden og på, at den stod tom i en periode.
Regningen lød nu på 65.000 kr. Reelt var den på 90.000 kroner.
Udlejeren havde nemlig modregnet det indskud på 25.000 kroner,
som XX havde indbetalt ved indflytningen.
Går i retten
"Da jeg i juli 2007 modtog regningen, fik jeg et chok. Jeg
og mine to børn var efter at have boet hos min søster så småt ved
at få et liv igen. Jeg havde opgivet at arbejde som
freelancefotograf og havde i stedet fået en fast stilling. Vi var
igen flyttet i en lejlighed, nu på Langenæs i Århus. Og jeg tænkte
egentlig ikke så meget over det mere. Og når jeg tænkte over det,
forestillede jeg mig, at der kunne komme en opgørelse, som måske
betød, at jeg skulle af med et par tusind mere end det indskud, jeg
allerede havde betalt. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi
forestillet mig, at der kunne komme en regning på 65.000 kroner ind
ad døren," forklarer han. XX gik til Århus Lejerforening med
regningen. Her studsede man især over udgiftsposten på
istandsættelser af rækkehuset, som beløb sig til 45.000 kroner. Det
forekom unaturligt højt, navnlig set i lyset af, at XX kun
havde boet i rækkehuset i to år. Lejerforeningen anbefalede XX
at rejse sagen ved retten. Og 23. marts i år faldt så
dommen. XX havde tabt sagen.
En ny regning
10 dage senere modtog XX konsekvensen med posten. I et brev
fra udlejerens advokat var der opgjort en ny regning. Den lød nu på
110.000 kroner. Retten havde nemlig forøget den med en såkaldt
procesrente på 11.000 kroner og sagsomkostninger på 34.000
kroner. XX fik fire dage til at indbetale beløbet på
advokatens konto. "Jeg har ingen mulighed for at betale sådan et
beløb. Jeg har også anden gæld. Blandt andet til skattevæsnet
tilbage fra den tid, hvor mit firma gik ned," forklarer XX.
"Jeg sendte et brev til advokaten, hvor jeg tilbød at betale 150
kroner om måneden. Det er reelt, hvad jeg har råd til," fortsætter
han. Advokaten afslog tilbuddet, da det ville betyde, at XX
ville være 60 år om at betale regningen. XX tilbød at hæve
beløbet til 200 kroner. Det svarede advokaten ikke på. I stedet
blev XX indkaldt til at møde i fogedretten 31. august i år.
Her vil der utvivlsomt løbe yderligere omkostninger til den store
regning.
Beboerbladets social rådgiver, Susanne Lyngsø,
skriver:
Betal huslejen
For mange af de familier, der hvert år sættes ud af deres
lejlighed, er det en meget bekostelig affære. Størrelsen på
udgifterne kan variere. Retssagerne har utvivlsomt gjort det ekstra
dyrt for XX, så der skal man tænke sig godt om, inden man
kaster sig ud i det. Det bedste, man kan gøre, er at forebygge, at
ulykken sker. Hvis man ikke kan få økonomien til at hænge sammen,
så er det bedste klart at finde en billigere bolig, hvis det
overhovedet er muligt. Her er både boligselskabet og kommunen
forpligtet til at hjælpe, men det er en vurdering fra kommunens
side, hvor meget den vil gå ind i sagen. Hvis man ikke kan betale
alle sine udgifter, skal der prioriteres, og huslejen er noget af
det vigtigste. Netop fordi konsekvenserne er meget store, hvis der
ikke bliver betalt. Anden gæld, bil, avis, telefon og tv-licens får
ikke lige så store konsekvenser, hvis det ikke bliver betalt. Andre
gældsposter kan ikke "skade" familien nær så meget som en
huslejerestance. De 45.000 kroner, XX har betalt til
istandsættelsesudgifter, lyder umiddelbart meget voldsomt. Navnlig
når man tænker på, at han kun har boet i lejligheden i godt to år.
Det er meget vigtigt, at man deltager i det fraflytningssyn, som
udlejer skal tilbyde at gennemføre sammen med lejeren. Det er her,
man kan gøre indsigelser. Er arbejdet først udført, er der ikke
noget at stille op. Man kan jo ikke længere bevise, hvor slemt
eller rettere "ikke slemt", det før så ud. I øvrigt ville jeg altid
selv tage billeder af lejlighedens stand, inden jeg flyttede ind.
Det er den eneste måde at bevise noget på. Når det er gået så galt
som for XX, både med firma og lejlighed, så kan det være en
mulighed at søge gældssanering.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. august 2009 |
| Senest opdateret: |
11. januar 2012 |