De fattigste fanget i bundløs gæld

Af Regnar M. Nielsen

De ti procent fattigste danskere skylder i gennemsnit 416.467 kroner væk. Og da de samme personer samtidig kun har en disponibel indkomst (indtægt efter skat) på 72.169 kroner i gennemsnit, er mange af dem fanget i en bundløs gæld. De bemærkelsesværdige tal stammer fra en undersøgelse AErådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) har gennemført for Beboerbladet.

Fanget i gældsfælde
Tallene viser, at de fattigstes gæld er på samme niveau som gælden blandt danskere med mellemindtægter, der typisk har en disponibel indkomst, som er to en halv gange så stor. Med en gennemsnitlig indkomst på 72.169 kroner er de fattigste fanget i ubrydelig gældsspiral. "Med den indtægt kan man ikke betale af på gæld i den størrelsesorden," siger Hanne Overgaard Lauridsen, der er privatrådgiver ved Vestjyske Bank i Hvide Sande. "Når vi vurderer folks privatøkonomi, er det en tommelfingerregel, at eksempelvis en husstand med en person skal have 5.000 kroner til sig selv efter faste udgifter for at kunne klare at afdrage på et lån. Afdragene på et lån på næsten en halv million vil nærmest overstige det, der for en disponibel indtægt på godt 70.000 kroner kan være tilbage på husholdningsbudgettet, når de faste udgifter til husleje, forsikringer og lignende er betalt," fortsætter hun. Mange af de fattigste i Danmark er med andre ord fanget i en gældsfælde, de kun kan komme ud af, hvis de vinder i LOTTO, arver, begår noget kriminelt, bliver ramt af et karrieremæssigt mirakel eller begunstiges med den svært opnåelige gældssanering.

Uligheden vokser
I AErådet er specialkonsulent Mie Dalskov, der har udarbejdet undersøgelsen, meget overrasket over tallene: "Det er ganske alarmerende tal. Vi kan ud af tallene desværre ikke se hvorfor og til hvad folk låner penge. For manges vedkommende kan det være gæld, de har optaget på et tidspunkt, hvor det gik dem betydeligt bedre i livet. For andre kan gælden være opbygget ved, at de har optaget lån for bare at få lidt del i den forbrugsfest, det danske samfund har været præget af gennem de seneste år." For de 10 procent med lavest indkomst er vejen til deltagelse i de seneste års forbrugsfest svær at få øje på, med mindre de altså brolægger den med lån. En anden undersøgelse fra AErådet viser, at de 10 procent fattigste siden 2001 har fået 2.000 kroner mere til forbrug om året. Derimod har de 10 procent rigeste fået 60.000 kroner mere og har i dag en disponibel indkomst på 395.981 kroner.

Lån for overlevelse
Formanden for Rådetfor Socialt Udsatte, speciallæge i psykiatri Preben Brandt, mener, at der i mange tilfælde kan være en endnu mere uundgåelig grund til den voksende gæld for de fattigste. "Nu skal man være meget forsigtig med at kommentere på tal, hvor man ved så lidt om baggrunden, som det er tilfældet her. Men mange mennesker må leve af så lidt, at de regelmæssigt er nødt til at låne for at klare til dagen og vejen. Og selv små gældsposter kan vokse sig meget store, når man ikke kan betale af på dem," siger Preben Brandt. Han understreger, at gælden for mange mennesker vil gøre fattigdommen kronisk. "Deres situation vil jo ikke blive spor bedre af, at de får et job, hvor de tjener lidt eller noget mere. Pengene vil jo gå til at afdrage på gælden," siger Preben Brandt. Han håber, at de ansvarlige politikere vil tage tallene fra AErådet meget alvorligt og undersøge, hvor slem en situation, der ligger bag dem. 

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen fra AErådet er ikke udtryk for, at alle i gruppen af de fattigste er fanget af en bundløs gæld. 22 procent af de mest fattige har slet ikke registreret nogen gæld, og endnu flere af dem har kun en beskeden gæld. Det betyder til gengæld, at mange af de mest fattige skylder adskilligt flere penge væk end de 416.467 kroner, som er den gennemsnitlige gæld for de 10 procent, som tjener allermindst. Opgørelsesmetoden for beregningen af den disponible indkomst er udviklet af Finansministeriet og senest brugt i "Indkomstudvikling og - fordeling i Danmark 1983-2006", der  er tilgængelig på fm.dk.