Boligselskab skaffer rabat på indboforsikring
I Sorø Boligselskab nøjes de ikke med at fortælle beboerne, hvor
vigtigt det er at have indboforsikring. Boligselskabet har indgået
aftale med et forsikringsselskab, som giver dem 10 procent rabat i
forhold til præmie, de ellers skulle have betalt.
Af Jørn Nyvang
"Vi udleverer en lille folder, hver gang en ny lejer flytter
ind. Her fortæller vi dem, at vi ikke kan tvinge dem til at tegne
en indboforsikring, men synes, at de skal gøre det. Det gør vi,
fordi vi har haft nogle kedelige tilfælde, hvor folk har haft en
skade og manglet en indboforsikring," fortæller forretningsfører
Per Carstensen, Sorø Boligselskab. Fornylig mistede en ældre beboer
alle sine møbler, alt inventar og tøj i forbindelse med en brand.
Hun var overbevist om, at hun havde en indboforsikring, men det
viste sig at være en pensionsordning. Hun var heldig at blive
dækket ind af kommunen. Indtil videre har 42 beboere i Sorø
Boligselskab taget imod rabattilbuddet.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. februar 2009 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |