Boligområder i dyb krise
Onsdag formiddag i P1 var Boligselskabernes
Landsforenings direktør Gert Nielsen gæst i studiet hos Poul
Friis. Emnet var de seneste årtiers uheldige udvikling i
boligområderne med blandt andet hærværk, afbrænding af biler,
skyderier og chikane af politi- og brandfolk.
Hør udsendelsen (50 min)
En del af Danmarks almene boligområder er præget af store problemer
med hærværk, skyderier, afbrænding af biler og chikane af politi-
og brandfolk. Lejlighederne huser mange socialt udsatte mennesker,
og udviklingen går slet ikke i den rigtige retning:
Vi har en meget alvorlig krise, mener Gert Nielsen, som er direktør
for Boligselskabernes Landsforening.
Gert Nielsen mener, at mange boligområder har gennemgået en
uheldig udvikling i de seneste årtier, og han bruger sin eget
område som eksempel. Gert Nielsen flyttede til
Albertslund i en almen bolig for 40 år siden:
- Da vi flyttede til Albertslund var det trendy. Der flyttede mange
ressourcestærke familier og veluddannede mennersker derud, og
det er ændret siden da. Der er sket en betydelig ændring af
beboer-sammensætningen. Der er færre med stærke ressourcer.
Han opfordrer til en storstilet indsats, som omfatter bedre
folkeskole og erhvervsuddannelse, indsats for de svageste børn
allerede i vuggestuealderen og ordentlige fritidstilbud.
- Hovedproblemet er social og etnisk opsplitning af befolkningen og
alle de problemer, der følger heraf, siger Gert Nielsen.
Kilde: www.dr.dk
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
3. december 2009 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |