Beboerbladet sikrer måske gratis tandbehandling

Foto: Colourbox

I foråret afslørede Beboerbladet, at der er mange mennesker i Danmark - heriblandt forholdsvist mange almene beboere - der ikke har råd til at gå til tandlægen. Det blev ligeledes afsløret, at der faktisk er et politisk flertal for øgede tilskudsordninger i forhold til at gå til tandlægen.

Af Regnar M. Nielsen

Nu tager Det Radikale Venstre partierne til indtægt for løfterne til Beboerbladet. Partiet har stillet forslag om gratis tandbehandling for personer, der lider af en kronisk tandlidelse eller andre sygdomme, hvor der også indgår eller opstår tandproblemer. "Det virker tilfældigt og urimeligt, at man kan gå til lægen og få en byld på armen behandlet gratis, mens det skal koste mange tusinde kroner at få den behandlet, hvis den sidder i tandkødet," forklarer folketingsmedlem Lone Dybkjær fra Det Radikale Venstre. "Som udgangspunkt ville vi gerne gøre al tandlægebehandling gratis. Men det er nok for stor en udgift at pålægge sundhedsvæsnet på én gang. Derfor har vi valgt at koncentrere os om de alvorligste tandsygdomme, der ikke umiddelbart kan henføres til, at folk ikke har passet deres tænder," tilføjer hun. På nuværende tidspunkt vil Det Radikale Venstre gøre behandlingen af 11 tandsygdomme gratis.

Andre brugere har skrevet

Maria Kvolbak 09-01-2010 19:51
Det er alt for dyrt at få tandbehandling i D.K
Tilskud fra det offentlige Sundhedssystem er for lille og ofte giver det meget lidt tilskud.Derfor er der mange der p.gr.a. økonomiske grunde ikke får den nødvendige tandbehandkling...især pensionister.
ikke kun alvorlige tandsygdomme skal der ydes mere tilskud til eller gøres gratis.
Hvad med delprotese eller helprotese eller krone på tænder?
Steen 04-03-2011 18:23
Ref. til indlæget: At der er forholdsvist mange almene beboere - der ikke har råd til at gå til tandlægen.
Og at det blev ligeledes afsløret, at der faktisk er et politisk flertal for øgede tilskudsordninger i forhold til at gå til tandlægen.

Det var da et fint og meget relevant emne! - men hvad er der efterfølgende sket i denne "Tandbehandlingssag"

mvh.
Steen

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 5. november 2009
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op