Undgå boligkøen ved studiestart

Af Jørn Nyvang

Hvert år, når sommeren går på hæld, begynder der et drama, som godt kan undgås. Det er det store bolig-raid, som sætter ind, når unge får at vide, hvilke uddannelser, de er blevet optaget på.
   Kampen drejer sig især om at få fat i de mest attraktive af de 50.000 boliger i landet, som er forbeholdt unge og især uddannelses søgende.
   Direktør Per Juulsen fra Kollegiekontoret i Århus, som er en af de mest vidende om ungdomsboliger, giver her nogle gode råd, hvis man vil undgå den værste desperation.

1. råd: Slå til noget før
For det første kan det betale sig at være i god tid. Det kan man være, hvis man ved, hvilken by man skal uddannes i. "Man kan søge bolig op til seks måneder før starten på en uddannelse. Vi har ledige boliger før sommerferien. Men hvis man først søger bolig til august, står der pludselig 3.000 andre i samme situation. Så risikerer man at skulle vente to-tre måneder," siger Per Juulsen. 

Kollegiekontoret sørger for udlejningen af alle almene ungdomsboliger og de fleste kollegier i Århus. Ud af 35.000 studerende i Århus har Kollegiekontoret skaffet husly til de 10.000. En stor del af de sidste 25.000 bor i almene familieboliger.

2. råd: Far og mor ved ikke bedst
For det andet bør man lytte mere til egne end andres ønsker. Ofte er forældrene (især mødrene) de første, Kollegiekontoret hører fra, når en ung skal have et sted at bo. Det kan være fint nok. "Men vi vil helst tale med de unge selv. Forældrene har ofte bestemte meninger om, hvad der er godt for dem. Men de unge ved bedst, hvad de har behov for," udtaler Per Juulsen.

De unge boligsøgende har desuden god it-forstand. En stor del af kom munikationen foregår pr. telefon og mail. 90 procent af indflytterne taler Kollegiekontoret aldrig med. De bruger log ind på hjemmesiden og får deres boligtilbud pr. mail.

3. råd: Vær ikke kræsen
For det tredje er det en god idé at acceptere det næstbedste som godt nok i første omgang. "Man starter typisk med at få en bolig et sted ude i periferien, hvor der er mindst efterspørgsel. Når man så har boet der et til to år, har man opnået anciennitet til at flytte ind i bymidten," fortæller Per Juulsen.

De fleste vil bo i city med det sociale liv. Så betyder det mindre, at man kommer til at bo længere væk fra sin uddannelsesinstitution og sine medstuderende. Udlejerne ved, at de unge er mere mobile end andre. I nogle bebyggelser er der 100 procent udskiftning af beboerne på et år. Det er sjældent at se beboere, som har haft samme ungdomsbolig i mere end tre år.

 

4. råd: Overvej at dele lejlighed
Og for det fjerde kan det hjælpe på situationen i starten, hvis man vælger at dele lejlighed med andre. Ellers går udviklingen i retning af, at de unge vil have en bolig for sig selv.
   "Det kan være en smagssag, om man kan lide at dele lejlighed med andre. Og det kan godt være, at man kan blive irriteret over vanerne hos dem, man bor sammen med. Men siden kan det vise sig at være blevet gode erfaringer," siger Per Juulsen. Denne løsning kunne være værd at overveje i denne hektiske tid, hvor man ikke kan være sikker på at få en ønskebolig for sig selv i første omgang.

 

Her er det lettest at få en almen ungdomsbolig

Hvis det ikke betyder så meget med lidt ekstra afstand til dit uddannelsessted, er det nemt at få en ungdomsbolig. Nogle steder er der ligefrem tomme ungdomsboliger. Her er de ti kommuner, som har haft flest tomme almene ungdomsboliger det seneste år:

• Skive
• Kolding
• Vejle
• Herning
• Hjørring
• Svendborg
• Frederikshavn
• Mariagerfjord
• Sønderborg
• Esbjerg

Du kan til enhver tid se, hvor der er tomme ungdomsboliger, på www.lbf.dk  (se under Boligregistrering og derefter Ledige boliger)

 

Kom længere frem på ventelisten
Nogle kommuner og boligselskaber vil gerne tiltrække unge studerende til deres bebyggelser. De har truffet aftaler om såkaldt fleksibel udlejning, hvor bestemte grupper kan rykke frem i boligkøen. Blandt andet unge under uddannelse. Landets to største kommuner, København og Århus, har sådanne ordninger.
Få mere information på www.kk.dk og 
www.aarhuskommune.dk.

 

Ældreboliger for unge
Unge under uddannelse kan nemt få tag over hovedet i København, hvis de vil bo i ældre bolig. I hovedstaden står der tomme ældreboliger. Derfor tilbydes ledige ældreboliger til unge. Det har Martin Johan sen og Ann Theill Jensen benyttet sig af. De studerer til landskabsarkitekter og bor i ældrebolig hos Vibo på Nørrebro. "Der er meget stille og en hyggelig atmosfære," siger Martin Johansen. Huslejen er forholdsvis høj for studerende. Men er man to til at bo sammen, kan økonomien godt løbe rundt. Kun 23 ældreboliger er indtil videre blevet udlejet til unge.

 

Lejligheder kan være billigere end værelser

• Selv om huslejen for en lejlighed er højere end for et værelse, er lejligheden ikke nødvendigvis den dyreste løsning.

• Med en lejlighed har du nemlig mulighed for at få boligsikring.

• Du vil typisk kunne få knap en sjettedel af huslejen i boligsikring, hvis du er på SU (Statens Uddannelsesstøtte) og er alene om en mindre almen lejlighed.

• SU er i de fleste tilfælde på 5.007 kr./måned, og du må tjene op til 6.370 kr./måned ved siden af uden at få den beskåret.

Hvis du vil dele en lejlighed med andre
Du kan også få boligstøtte, hvis du lejer en lejlighed sammen med andre. Det kan være en sidegevinst til, at I er flere om at betale huslejen.

Nogle eksempler på hvad uddannelsessøgende kan få i boligsikring ved at deles om lejligheder:

• 85 kvm.til 4.250 kr./måned, to beboere med SU som eneste indtægt: 345 kr./måned til hver.

• 85 kvm. til 4.958 kr./måned, to beboere på SU og begge med 6.370 kr./måned i ekstraindtægt: 398 kr./måned til hver.

• 105 kvm. til 6.125 kr./måned, tre beboere med SU som enesteindtægt: 286 kr./måned til hver.

Her kan du få udregnet boligsikring: borger.dk