Uligheden mellem ejere og lejere

Af Regnar M. Nielsen og Michael Thorberg

Karen Jespersen erkender, at de store værdistigninger på fast ejendom har skabt store friværdiformuer hos boligejere - en velstandsstigning, som de danskere, der bor til leje, ikke har fået glæde af. Men velfærdsministeren mener ikke, at der endnu er grund til bekymring over en alt for stor ulighed i samfundet: "Helt grundlæggende er Danmark stadig verdens mest lige samfund. Og det skal ikke forstås sådan, at jeg siger, at der ikke er nogen problemer, for det er der. Det er vigtigt at holde fast i, at der er noget, som vi har gjort rigtigt." "Dem i toppen har helt sikkert fået en øget bolig TV formue.

Men ser man det over de sidste år, så har alle grupper altså haft en indkomstfremgang. Købekraften blandt de laveste indkomstgrupper er større, end den var for fem år siden. Så når vi taler om en større ulighed i samfundet, så er det en relativ ulighed." Er det et problem, når den relative ulighed bliver større? "Både og. Når du har meget vækst i et samfund, vil der altid være en tendens til voksende ulighed. Det var der også op igennem 90'erne, hvor uligheden voksede mere, end den har gjort de sidste fem år. Men man skal da være meget opmærksom på den voksende ulighed. Fra mange undersøgelser ved man, at der er en sammenhæng: Et samfund med lille ulighed er et velfungerende samfund med tilfredse borgere og en stærk økonomi."

"Hvis man har et samfund som fx England,  hvor der er en klasse, som er endog meget rige med kæmpeslotte og privatchauffører, så er det meget svært at skabe et fællesskab, fordi man har forskellige værdier, og man føler ikke, at man trækker på samme hammel. Dermed bliver tilliden mellem mennesker mindre. Og denne tillid er en forudsætning for, at et samfund fungerer godt."