Uacceptabelt at sætte folk på gaden

Flere og flere mennesker sættes ud på grund af manglende huslejebetaling. En stor del er børnefamilier.

Af Regnar M. Nielsen og Michael Thorberg

Flere og flere mennesker sættes ud på grund af manglende huslejebetaling. En stor del er børnefamilier. Årligt er det fx omkring en halv procent af lejerne i de almene boliger, som oplever at blive smidt ud af deres bolig. Et forhold, som Karen Jespersen kalder: "Fuldstændigt uacceptabelt!"

En stor undersøgelse om omfanget og årsagerne til, at så mange lejere sættes på gaden, er på vej til april. Men velfærdsministeren er allerede før undersøgelsens offentliggørelse i gang med at finde nye måder at tage hånd om problemet på, så antallet af udsættelser kan nedbringes til et niveau tæt på nul. "Det er et fænomen, som ikke bør forekomme." Hvad gør vi ved det? "Jeg er i kontakt med både Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening for måske at skabe en model, som man har haft succes med i Norge, hvor man har haft et tilsvarende problem. Kort fortalt laver vi en lov, som forpligter boligselskaberne til at underrette kommunen efter et vist tidsrum, hvor der ikke er blevet betalt husleje. Kommunen får samtidig en pligt til at tage kontakt til de familier, som ikke betaler og kortlægge, hvad årsagen er. Er det alkoholikere, demente, psykisk syge eller folk med gæld? Eller måske folk, der har en for dyr husleje."

Målet er en tidlig indsats, hvor kommuner og boligselskaber arbejder tæt sammen om måske at finde en billigere bolig og løse sociale problemer. Ministeren er også parat til økonomisk at støtte sådanne løsninger, ligesom hun peger på behovet for, at kommunerne - måske i samarbejde med bankrådgivere - kan give betrængte familier såkaldt "gældsrådgivning".

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. februar 2008
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op