Toiletskyllet kommer ovenfra

Af Jørn Nyvang

Regnen står ned i tove, da journalisten ankommer til Ikast. Det er lige noget, der passer Anne- Grethe Nielsen, som han har en aftale med. "Den regnbyge kunne næsten fylde beholderen derude," siger hun begejstret. Beholderen står ved bagsiden af carporten og er den vigtigste årsag til, at Anne-Grethe og Bent Nielsen har en usædvanlig lav vandregning. Beholderen opsamler regnvand og betyder blandt andet, at det er overflødigt at skylle ned i toiletterne på traditionel vis.

Sidste år brugte familien 71 kubikmeter vand. Det var 43 procent mindre end gennemsnittet for husholdninger i det gamle Ringkøbing Amt, hvor Ikast ligger, og 37 procent mindre end gennemsnittet i afdeling Norgesgade, hvor de bor hos Boligselskabet MidtVest.

Udnyttet inde og ude
Anne-Grethe Nielsen synes, at alt for få tænker på deres vandforbrug. "Vi har nok lært det, fordi vi har en kolonihave, hvor det er om at bruge alt det vand, du kan komme til. Til en start brugte vi vand fra beholderen herhjemme til drivhus og blomster. Men så foreslog en søn, at vi også udnyttede det indendørs," fortæller Anne-Grethe Nielsen.

Beholderen opsamler regnvand fra carportens tagrende. Den er på 200 liter, og det svarer til 40 toiletskyl. Om vinteren fyldes beholderen dog ikke helt, for ikke at blive sprængt af frost. Regnvandet samles op i spande og bæres ind på badeværelse og gæstetoilet. Inde i badeværelset står spandene diskret i brusenichen, og så synes Anne-Grethe Nielsen ikke, at de skæmmer.

Genbrug af badevand
Hun er det familiemedlem, der går mest op i miljø. Og når hun er i bad, sørger hun for, at vand fra bruseren lander i spandene. Der bades forholdsvis meget i familien. Ægtemanden har beskidt arbejde og brug for en tur under bruseren til fyraften. Anne-Grethe Nielsen bebrejder ham det, hvis hun hører, at han kommer til at skylle ned i toilettet på traditionel vis. Og da journalisten efter at have lånt gæstetoilettet indrømmer, at han er kommet til at gøre det samme, udbryder hun: "Ja, jeg lagde mærke til det."

Parret udnytter også regnvandet til at holde liv i potteplanterne. De samme principper gælder udenfor i drivhus og nyttehave. "Min mand får næsten aldrig lov til at vande haven med almindeligt vand. Han kan lige så godt sætte slangen til beholderen," siger Anne- Grethe Nielsen.

Opvask og tandbørstning
Derudover er familien meget påpasselig med, hvordan den bruger det vand, der kommer ud af hanerne. Opvaskemaskinen kører kun én gang om ugen. Tallerkener bliver ikke skyllet af under rindende vand. Og vandet løber ikke, mens der børstes tænder.

I øjeblikket har Anne-Grethe Nielsen ekstra opbakning til sin indsats for miljøet gennem en søn, som har boet hjemme midlertidigt i otte måneder. Han bærer ofte spande ind for Anne-Grethe Nielsen, der ikke kan løfte sig så meget efter at have fået opereret begge skuldre og været igennem flere maveoperationer.

Udsving på 10.000 kr.
Med normalt to medlemmer af husstanden er familien typisk for afdeling Norgesgade, der består af parcelhuse. Men den er langt fra typisk, hvad angår vandforbrug og tilhørende udgifter. Familien Nielsens vandregning var sidste år 1.466 kr. mindre end gennemsnittet i afdelingen. Og så var den endda ikke den husstand, der brugte mindst vand. Syv andre husstande i afdelingen brugte mindre. Vandudgifterne fra den mindste til største forbruger i afdelingen svingede fra 1.632 til 11.378 kr. Sidstnævnte var ganske vist en familie med børn. Alligevel fortæller forskellen på næsten 10.000 kr., at der kan spares mange penge ved at tænke sig om som vandforbruger.

Mange kan det samme
For Anne-Grethe Nielsen er omtanken både et spørgsmål om pengepungen og fremtiden. "Vi skal tænke på, at vore børnebørn helst skal kunne leve her på jorden," udtaler hun. Efter hendes mening kan alle, der har have gøre det samme som hende og hendes familie: "Folk i etageboliger kan ikke have tønder stående, men vi andre kan. Og man har vel ikke så travlt, at man ikke orker at bære et par spande ind om dagen."