Sadlet op til den helt store kunsttur

Boligafdelingen Hyldespjældet i Albertslund nøjes de næste par måneder ikke med sin skulptur af en hest.

Af New

Boligafdelingen Hyldespjældet i Albertslund nøjes de næste par måneder ikke med sin skulptur af en hest. Fra slutningen af maj til midten af august vil hesten blive omgivet af 30 andre skulpturer. Kunstnerne er medlemmer af Dansk Billedhuggersamfund.  Deres værker kan opleves på en kunstrute gennem Hyldespjældet.

Undervejs bliver deltagerne informeret om de mange miljøtiltag i afdelingen. "Vi ønsker at vise, at kunst har stor værdi, dér hvor folket bor og ikke altid behøver at blive vist i "fine" parker og områder, når vi har et så dejligt område som Hyldespjældet. Ideen er også, at der hen over sommeren tilbydes guidede ture til hele byen og også gerne til bestyrelser mv. fra boligorganisationer og boligområder, der ønsker det," fortæller udstillingens koordinator, Gitte Krogsgaard, der selv bor i Hyldespjældet.

De har arbejdet et år på udstillingen, som får støtte fra en række fonde og Albertslund Kommune. Ved ferniseringen lørdag 31. maj kl. 14 er alle albertslundere samt alle beboere i de boligafdelinger, der ligesom Hyldespjældet administreres af Bo-Vest, inviteret. Her bliver der mulighed for at høre Bakkens Kor fra naboafdelingen, Galgebakken. Ude på kunstruten underholder Albertslund Musikskole. Læs mere om udstillingen på http://www.hyldenet.dk

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. juni 2008
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op