Rygeforbud tur-retur

Først kom rygeloven. Så blev der indført rygeforbud i det gamle beboerhus i Sibeliusparken i Rødovre. Så blev forbuddet ophævet. Og nu er det blevet genindført. Denne gang permanent.

Af Jørn Nyvang

Det gamle beboerhus drives af frivillige, og rygeloven er primært en beskyttelse af ansatte. Derfor var der tvivl, om loven gælder her. Den eneste form for personale er den person, der gør rent i huset tre timer om ugen. Vedkommende er der aldrig samtidig med brugerne. Aktivitetsudvalget bag cafeenspurgte i Arbejdstilsynet, hvad de skulle rette sig efter. De kunne ikke få et klart svar på skrift og valgte at spørge Sundhedsministeriet, og det skulle bruge mange måneder på at svare. Derfor benyttede de frivillige anledningen til at hive smøgerne frem igen. Men nu skal de slukke dem på ny. Svaret fra ministeriet er dukket op, og det siger nej til rygning. "Det havde forputtet sig ved en fejl," fortæller formanden for aktivitetsudvalget, René Daldorph. Nu må rygerne atter udendørs. Samtidig kan de ærgre sig over, at den markise, de kunne stå under i forbindelse med det tidligere rygeforbud, er blæst ned ved en storm.

Skriv en kommentar

: *
: (skjules for andre)
: *
: *
Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: 1. november 2008
Senest opdateret: 3. juni 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op