Også for førtidspensionister
Førtidspensionister har ingen grund til at opgive at få FDB's
kreditkort. De kan godt få kortet, fastslår FDB.
Førtidspensionister har ingen grund til
at opgive at få FDB's kreditkort. De kan godt få kortet, fastslår
FDB. Det samme fastslår to læsere, som selv er førtidspensionister
og har fået det.
Både FDB og de to læsere har reageret
på Beboerbladets artikel omkoncernens medlems- og betalingskort i
det seneste nummer. Artiklen havde overskriften "Automatisk nej til
førtidspensionister" efterfulgt af en såkaldt manchet med ordene
"Bliver uden videre afvist, når de søger om FDB's nye medlems- og
betalingskort." Efter FDB's opfattelse gav det et forkert indtryk
af førtidspensionisters muligheder for at få kortet.
I forbindelse med artiklen havde
Beboerbladets journalist fået fuldmagt fra en førtidspensionist til
at spørge FDB, hvorfor vedkommendes ansøgningom kortet var blevet
afvist. FDB gav ingen forklaring på afvisningen. Samtidig havde
journalisten selv testet systemet ved at spille en
førtidspensionist, som søgte om kortet. Journalisten fik et
automatisk nej.
Det fik Allan Clausen, Ryslinge på Fyn,
ikke, da han søgte."Jeg blev førtidspensionist i aug. 2004, og jeg
har gæld til banken, Handelsfinans, Leasy og Acceptcard. Så det er
ikke altid et automatisk nej til førtidspensionister," skriver
Allan Clausen i en mail.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2008 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |