Meyer x 21

Af Sanne Hansen

Mange genkalder sig tonen fra Huset på Christianshavn. Krakilske Olsen på kant med vicevært Meyer, der trods sin skidtvigtige fremtræden blev allemandseje, da serien første gang rullede over skærmen for knap 40 år siden. Og navnet har sat sig fast.
   Da en af afdelingsbestyrelserne i Brabrand Boligforening fik ideen til et projekt, hvor sociale viceværter via kommunikation og eksemplets magt skulle få bugt med affaldsproblemer i boligområderne, så lå navnet lige for: Meyer Projektet var født, først som tankeeksperiment men i dag som en praktisk realitet i Århus vestby med  nye, mere positive Meyerfigurer på banen.

"MEYER!"
"Ja, ja, Olsen."
"Kom her - du skal lige
hjælpe mig med et skab."
"Et skab. Mig? Sig mig, hvem tror du, jeg er?"

 

Hvad siger beboerne?
Omar Azzam og Abdallah Ismail ringer på dørklokken i stueetagen. Alia Charkie åbner og indvilliger i en snak om Meyer Projektet. Lavmælt fortæller Omar Azzam om indsatsen for at gøre Gellerup og Toveshøj til et smukkere sted at bo og spørger, om Alia Charkie kender projektet, mens
han viser hende en brochure, der på fire sprog beskriver intentionerne.
   Og jo, Alia Charkie har godt bemærket, at der ikke længere flyder skidt i de grønne områder og har selv snakket med en nabo om, at affaldshåndteringen er et fælles ansvar. Omar Azzam krydser Alia Charkie af på sit skema og er klar til næste lejlighed. Brugerundersøgelsen er et vigtigt pejlemærke for Meyer Projektet.

Har beboerne opdaget indsatsen? Og hvordan stiller de sig til intentionen om i langt højere grad at gøre affaldshåndtering til et fælles ansvar?

Renere miljø - bedre image
Meyer Projektet startede december 2007. 21 viceværter i fleksjobansættelse har fået sat skik på omgivelser og affaldsøer i boligforeningens afdelinger. "Sådan så her ikke ud, da vi kom. Der var  papir overalt. Vi samlede i sækkevis," konstaterer Alex Kozelov stolt og peger ud over et ryddeligt, beplantet område. 
   Omar Azzam nikker. Han bor selv i området. Det er vigtigt for ham, at projektet er med til at højne stedets omdømme. "Vores adresse er næsten blevet lig med affald, når folk hører den. Sådan skal det ikke være. Hvorfor tage til stranden for at grille og spise, som mange herude gør? Vi vil have det pænt i vores eget område. Så er der muligheder nok herhjemme," mener han, og fanger en tom cigaretpakke i en hæk med "snapperen". "Er det din?" spørger han med et glimt i øjet. Alex Kozelov ryster på hovedet. "Neeej. Jeg ryger ikke."

Dialogen i højsædet
"Har du husket et franskbrød til mig?" Meyer i Arthur Jensens udgave næsten vrisser ordene ud til det unge mælkebud, der bekræfter. "Er det friskt? Sidste gang var det så tørt, at man kunne slå en rude ind med det? Og du skal ikke bryde dig om at være næsvis, din drønnert," fortsætter den lille, vindtørre vicevært anklagende, da det unge bud drister sig til at himle en smule med øjnene over den hårde medfart. Kommunikationsbristen er til at tage og føle på. Sådan er det ikke blandt "Meyerne" i Århus V. "Vi lagde meget vægt på ved ansættelsen, hvordan folk reagerer i konfliktsituationer.

Hvis en beboer råber højt, så nytter det ikke at gøre det samme," forklarer
projektleder Theo van Driessche. Han forventer, at projektet på et tidspunkt
når et "tipping point", hvor beboerne i så høj grad selv tager ansvar for affaldshåndteringen, at Meyer-gruppens største arbejdsopgave bliver information og almindelig hjælpsomhed. Meyer anno 2008 hjælper nemlig gerne med at flytte et skab, hvis en beboer beder om det! "Vi er kommet langt med at få affaldshåndteringen til at fungere, men der er stadig nogen,
der har lidt svært ved at lære det," siger Theo van Driessche med et lille smil ved tanken om en bestemt beboer, der smider brugte bleer ud over altanen i det område, hvor Abdallah Ismail er Meyer.

"Abdallah er lidt træt af nærmest at få dem i hovedet," konstaterer Theo van Driessche om medarbejderen, der også er imam i området med den respekt, der knytter sig til den religiøse rolle - men altså ikke i lejligheden med bleerne! "Hvis vi ser sådan noget, så ringer vi på og siger: Det må du ikke. Vi forklarer også, hvad folk skal gøre i stedet for, når vi ringer på. Nogen sviner på grund af uvidenhed," forklarer Theo van Driessche.

Ramt på pengepungen
"Du skylder mig 4,35." Fjernsynets Meyer kigger fornærmet på Larsen, der hurtigt stikker en pengeseddel i hånden på ham og lukker munden på det geskæftige væsen. Omar Azzam truer også med "opkrævninger" - men kun på den gemytlige måde. Han klapper sig på brystlommen med et finurligt  smil. "Hvis vi møder nogen, jeg kender, siger jeg til dem, at jeg tager billede af dem med mobilen, hvis de smider affald. Og lover dem en bøde
på 1000 kroner... Hvis vi snakker hårdt eller uhøfligt, hjælper det ikke. Men hvis vi snakker penge, er det en helt anden sag," griner han.

De godmodige trusler forbliver trusler: I praksis har Meyer Projektet nemlig ingen sanktionsmuligheder. Resultaterne skal nås med det gode. Næste fokuspunkt på affaldsfronten er selve opgangene i området. "Folk skal lade være med at smide papir og skodder. Vi skal ud at informere igen. Og  måske kan vi få ideer fra de opgange, hvor der ikke er problemer. Det finder vi ud af," siger Theo van Driessche med stor optimisme.

Meyer Projektet

Meyer Projektet i Brabrand Boligforening løber over tre år. Landsbyggefonden støtter projektet med godt 10 millioner kroner. Brabrand Boligforening har en egenbetaling på 3,5 millioner.

21 "Meyere" i  leksjobansættelse er ambassadører for et renere og  pænere miljø i boligområderne Toveshøj og Gellerup. 7 medarbejdere bor selv i området. Meyer Projektet består af 60 % danskere og 40 % af anden etnisk oprindelse.
   Formålet er gennem kommunikation og eksemplets magt at forbedre beboernes affaldshåndtering. "Folk skal lade være med at smide  papir og skodder. Vi skal ud at informere igen. Og måske kan vi få ideer fra de opgange, hvor der ikke er problemer. Det finder vi ud af," siger Theo van Driessche med stor optimisme.