Lejerne skal betale for ejernes veje

Af Jørn Nyvang

Parcelhusejerne i et boligområde uden for Randers bør sende en venlig tanke til lejerne, når de kører forbi deres almene naboer.
   Takket være lejerne sparer ejerne nemlig en masse penge. Forklaring: Lejerne er tvunget ind i en grundejerforening, der betaler for ejernes veje, selv om de almene beboere ikke har nogen som helst glæde af dem.
   Sådan er situationen i området Blomsterparken II i Stevnstrup uden for Randers. Her er alle forpligtet til at være medlem af en grundejerforening, uanset om de er ejere eller lejere, og grundejerforeningen opkræver 135 kr. om måneden i kontingent fra alle - svarende til 1620 kr. om året. Det gælder lige fra den mindste almene bolig på 60 kvadratmeter til den største villa på 240 kvadratmeter.

Lejerne, som er beboere i Boligselskabet af 1946 i Langaa, har kæmpet en indædt kamp for at få det lavet om. Hidtil forgæves. Men nu har piben fået en anden lyd, og det eneste, der har skullet til, var en opringning fra Beboerbladet til formanden for grundejerforeningen med det enkle spørgsmål: Hvorfor?
   Mere om det senere.

 

Medlemspligt
Det hele begyndte med, at den daværende Langå Kommune udstykkede området til boliger og vedtog en lokalplan for det. Lokalplanen bestemte, at der skulle være en grundejerforening. Det var der ikke noget usædvanligt ved. Men det var usædvanligt, at lokalplanen forlangte "medlemspligt for samtlige ejere/lejere".

Blomsterparken II består nu af 34 almene boliger, 53 private andelsboliger og efterhånden 84 parcelhuse.
   Alle biler kører ind i området ad fællesvejen Blomsterparken, som ejes og passes af Randers Kommune, mens grundejerforeningen passer fortovet. Adgangen til de almene boliger sker direkte fra fællesvejen.
   Adgangen til parcelhusene og andelsboligerne sker fra først fællesvejen og derefter stikveje, som passes af grundejerforeningen. Det er her, beboerne i de almene boliger ser den største uretfærdighed.

Desuden er de utilfredse med, at de skal være med til at betale for de fleste af fællesområderne i Blomsterparken II. Disse områder ejes af kommunen, men passes af grundejerforeningen, og bortset fra en rotunde i midten ligger alle fællesområder i forbindelse med ejernes boliger. "Vi har ikke noget at bruge disse grønne arealer til," fastslår formanden for den almene boligafdeling, Grethe Metzsch.
   De almene beboere har deres eget fællesområde, som passes af boligselskabets ejendomsfunktionær. På den måde føler de, at de betaler to gange til fællesarealer.

Flertal i mindretal
Fordelingen af udgifter blev først til en egentlig konflikt, da grundejerforeningens bestyrelse i foråret foreslog at sætte det månedlige kontingent op fra 100 til 135 kr. om måneden. Forhøjelsen skulle udelukkende bruges til merudgifter på stikveje til ejernes boliger.

Kontingentet skulle ved tages ved den ordinære generalforsamling, men blev det ikke. Årsagen var, at de almene beboere viste sig at være i flertal og dermed kunne få vedtaget, at deres kontingent skulle nedsættes. Eller rettere sagt det troede de. Men generalforsamlingen endte med at få et højst usædvanligt forløb.
   "Jeg kom med 32 fuldmagter, og dermed havde vi flere stemmer end ejerne. Og så skete der det, at dirigenten satte afstemningen i stå, og der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling," fortæller Grethe Metzsch.
   Grundejerforeningen opfordrede medlemmerne til at dukke op. Og det gjorde ejerne. Grethe Metzsch vendte tilbage med sine fuldmagter … og fik dem afvist. Fuldmagterne var kun gyldige ved den første generalforsamling, hed det.
   Dermed kunne de almene beboere godt pakke deres forslag om nedsat kontingent sammen. Herefter blev kontingentforhøjelsen for alle vedtaget med stemmerne 26-3.

Håb om lavere kontingent
Grethe Metzsch havde håbet på, at de almene beboere kunne komme ned på at betale 75 kr. om måneden til grundejerforeningen. Det ville have betydet en besparelse på 720 kr. årligt for de almene beboere.

Else Jørgensen er en anden af de almene beboere, og hun mener, at selv 75 kr. om måneden er alt for meget. Hun er de almene beboeres repræsentant i grundejerforeningens bestyrelse, og hun er så vred over den behandling, de almene beboere har været udsat for, at hun ude lukkende er gået ind i bestyrelsen for at få dem til at slippe ud af grundejerforeningen.
   Til gengæld skete der i forbindelse med generalforsamlingen nogle udskiftninger i bestyrelsen, som kan medføre et bedre samarbejde. I hvert fald har den nye formand, Arne Bratholt, en vis forståelse for de almene beboeres synspunkter.
   Beboerbladet har spurgt ham, hvilken glæde de almene beboere har af de ting, som de nu skal til at betale forhøjet kontingent for.
   "Det har de ikke noget ud af. Det er fuldstændig rigtigt," svarer Arne Bratholt. Burde der så ikke laves en anden fordeling af udgifterne? "Jo, det er nok rigtigt. Jeg skal prøve at tage det op med bestyrelsen." Den nye grundejerformand lover at indkalde til et møde, hvor man kan finde frem til en mere retfærdig ordning.
   Resultatet kan meget vel blive, at det bliver lejernes tur til at sende ejerne en venlig tanke, når de kører forbi deres hjem.