Ingen hjælp før pressen skrev om det
Hvorfor skred ingen ind i sagen om vold
og chikane imod grønlændere i Gellerup? Var det ligegladhed? Eller
var det, fordi politi og boligforening ikke kendte til
problemerne?
Af Regnar M. Nielsen
Hvis man gennemgår handlingsforløbet om
mobningen af de grønlandske familier i Gellerup, så når man nemt
frem til den nedslående konklusion, at er man grønlænder og skal
have hjælp, fordi man ofte bliver overfaldet, så kan man lige så
godt - først som sidst - ringe til avisen. For uden
opmærksomhed fra offentligheden sker der ikke noget.
Men det kan være svært at hitte rede i,
hvordan det kunne gå så galt med hensyn til "grønlænderjagten", for
i sagen fra Gellerup står ord imod ord: På den ene side de
grønlandske familier og den socialrådgiver, som har talt deres sag.
De mener, at de forgæves har råbt op og bedt om hjælp. På den anden
side myndighederne og boligforeningen, som ikke mener, at de var
gjort opmærksom på, at der var store problemer med vold og chikane
rettet imod Gellerups grønlændere.
Prøvede at tale med
forældrene
I flere år blev Johanne Christiansen og mange andre
grønlændere i Gellerup terroriseret af banderne med
indvandrerdrenge. Til at starte med forsøgte Johanne Christiansen
at tale med børnenes forældre, men uden at det ændrede drengenes
adfærdsmønster overhovedet. Derefter overlod Johanne
Christiansen og de øvrige grønlændere i vid udstrækning deres sag
til Det Grønlandske Hus i Århus, og her blev sagen taget op
af socialrådgiver Simon Lynge, og han kan fortælle en
historie om, hvordan han uden særlig effekt søgte om hjælp til at
løse konflikterne: "Vi har i flere omgange - og igennem flere år -
rettet henvendelse til Århus Kommune, Brabrand Boligforening og
lokalpolitiet i Brabrand," siger Simon Lynge. "Men det var først,
da Århus Stiftstidende i juni sidste år begyndte at skrive om
forholdene for grønlænderne i Gellerup, at de forskellige
myndigheder, herunder politiet, reagerede," fortsætter han.
Løsningen blev, at alle grønlændere i
Gellerup fik tilbudt et nyt sted at bo i Århus. Et tilbud, som ti
familier tog imod. "Det har oprigtigt været dejligt for de
grønlændere, som kom ud af Gellerup. De udtrykker alle stor glæde
over det. Men omvendt synes jeg ærlig talt, at det er mærkeligt, at
det var grønlænderne, som endte med at måtte flytte," siger Simon
Lynge.
Boligforening afviser
Gellerup-bebyggelsen ejes af Brabrand Boligforening.
Beboerbladet har videregivet klagerne over manglende reaktion og
initiativ fra foreningens side til foreningens direktør Torben
Overgaard. Han afviser, at der er grund til at kritisere
boligforeningen. Tværtimod. "Jeg er ikke bekendt med, at der skulle
være kommet mange klager til boligforeningen før avisartiklerne. Og
det er min opfattelse, at boligforeningen, kommunen og politiet har
gjort en stærk og effektiv indsats i forhold til at løse
problemerne, da vi blev klar over, hvordan det stod til," siger
Torben Overgaard.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2008 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |