Ikke kun penge tæller
"Folk ved godt, at den er gal, og at vi skal spare på
ressourcerne. Det gode ved at bo i en boligafdeling er, at du kan
skabe en fællesskabsfølelse. Du er ikke alene om at løse
opgaven,"
"Folk ved godt, at den er gal, og at vi
skal spare på ressourcerne. Det gode ved at bo i en boligafdeling
er, at du kan skabe en fællesskabsfølelse. Du er ikke alene om at
løse opgaven," siger lederen af Agenda Center Albertslund, Povl
Markussen. Han fastslår, at det ikke kun er individuelle vandmålere
og dermed pengepungen, der får beboere til at spare på
vandforbruget. Forbruget påvirkes også af teknik og kampagner.
Teknik dækker over blandt andet lavtskyllende toiletter og
palatorer (filtre i vandhaner). Palatorer medfører et højere tryk
på vandstrålen, når man for eksempel vasker hænder. Her kan man
komme ned på 6 liter i minuttet mod 15-20 liter i gamle dage for
ikke ret længe siden.
Kampagner har vist sig også at give
resultater i bebyggelser uden vandmåling. Det kan for eksempel ses
på to i princippet sammenlignelige afdelinger i Albertslund Nord.
Der er nu en forskel på 1.483 kr. i den gennemsnitlige vandudgift
for en husstand i de to afdelinger. Den gennemsnitlige størrelse
pr. husstand er lige stor i de to afdelinger. Uanset disse
resultater er Povl Markussen sikker på, at vandmålerne breder sig.
Især når kommuner er begyndt at give tilskud til at få dem
installeret. Så begynder de også at kunne betale sig i de
etageejendomme, hvor man har ment, at det ville være for besværligt
at satse på vandmålerne.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. februar 2008 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |