Hvorfor skal Oda betale for vand som om, hun var en fiskefabrik?

Af Jørn Nyvang

Når Oda Eilskov Hansen får sin vandregning, bliver hun behandlet, som om hun var en stor fiske fabrik. Hun og de andre beboere i almene boliger i Frederikshavn Kommune er nemlig ofre for skæve vandtakster.
   I forhold til de 35 største vandforbrugere inden for det lokale erhvervsliv betaler beboerne over tre gange så meget for en liter vand. Årsagen til overprisen er primært, at kommunen har indført en såkaldt "enhedsafgift". Det betyder, at selv den mindste ældrebolig er at sammenligne med den største fiskefabrik. Begge er i kommunens vandlogik "en enhed". Oda såvel som fiskefabrikken skal betale 406 kr. om året i enhedsafgift oveni en målerafgift og betaling efter vandforbrug.

Som følge af den frederikshavnske vandlogik kommer folkepensionst Oda Eilskov Hansen i år til at betale 775 kroner til den kommunale vandforsyning. Hvis alle betalte lige meget pr. liter vand, kunne hun nøjes med at betale 243 kroner. I Oda Eilskov Hansens tilfælde er overprisen altså på 532 kroner i år. Og det er en uretfærdighed, som løber op, når man regner på hele kommunen.
   Alt i alt betaler beboerne i de almene boliger 1,9 millioner kroner med moms i overpris om året til den kommunale vandforsyning, har boligselskaberne regnet ud, og det vil de ikke finde sig i. De har klaget til kommunens tilsynsmyndighed i Statsforvaltningen Nordjylland over taksterne, der er vedtaget af byrådet.

Slingrekurs
Sagen er opstået efter kommunesammenlægningen for godt halvandet år siden. Da blev Frederikshavn slået sammen med to kommuner med vandslugende fiskeindustrier, Skagen og Sæby.
   I den forbindelse blev enhedsafgiften indført. Den medførte umiddelbart så meget ballade, at den blev afskaffet efter få måneder. I mellemtiden skulle der findes en ny måde at fordele vandudgifterne på for 2008. Resultatet blev, at enhedsafgift blev genindført! "Enhedsafgiften tynger en lille ældrebolig lige så meget som én industrivirksomhed, der måske bruger 150.000 kubikmeter," siger forretningsfører V. Malte Nielsen fra Boligforeningen Vesterport, som er talsmand for boligselskaberne i vandsagen.

Boligselskaberne har forsøgt at afhjælpe ulig - heden ved at forhandle sig frem til en storkøbsrabat på selve vandforbruget. Men det har ikke hjulpet stort på den uretfærdige fordeling af udgifterne. Taksterne er så skæve, at bare en fjerde del af det, boligselskabernes beboere betaler til den kommunale vandforsyning, er for deres forbrug. Udover at det er åbenlyst urimeligt, så giver det heller ikke de almene beboere megen lyst til at spare på vandet.

Ulovligt erhvervstilskud
Da Malte Nielsen hørte byrådet diskutere vandtaksterne, slog det ham,
at der blev lagt vægt på at gøre de lokale virksomheder konkurrencedygtige. Hos de lokale politikere sporede han en frygt for, at fiskeindustrien vil flyt te til andre steder. For eksempel til nabokommunen Hjørring med fiskerbyen Hirtshals.
   Men den argumentation kan Malte Nielsen ikke acceptere: "Det er forbudt at bruge takstpolitik som støtte til bestemte erhverv," fastslår han. Og selv om Statsforvaltningen Nordjylland allerede i februar bad kommunen om en udtalelse i sagen, har den endnu ikke fået svaret. Først efter henvendelse fra Beboerbladet har Statsforvaltningen sendt kommunen en rykker. 

Byrådsmedlem skifter side
Samtidig er medlemmer af byrådet begyndt at overveje deres stilling til
sagen. Det gælder i hvert fald socialdemokraten Bruno Müller, som var
med til at vedtage de kritiserede vandtakster. Men nu ønsker han dem
ændret:
   "Jeg mener, at der er tale om et erhvervstilskud. Desuden slår
forskellen mellem lejernes og virksomhedernes vilkår voldsommere igennem, end man umiddelbart kan se. Hvis fru Jensen på 1. sal skal
betale 400 kroner mere for vand, skal hun tjene 800 for at kunne betale
det. Derimod kan de store fiskeindustrier i Skagen trække en ekstraudgift
fra skattemæssigt. De har ikke grund til at pibe, selv om de truer med
at flytte til Hirtshals," udtaler Bruno Müller, som selv bor i Vesterport og har været formand for boligforeningen. Dermed bor han i en afdeling med mange ældre og ved, at de ikke har mange penge at gøre godt med.

Oda Eilskov Hansen selv bor i en afdeling af ældreboliger og synes også, at vandudgifterne bør fordeles mere retfærdigt: "Det er nogle fjollede takster. Selv om jeg er pensionist, sidder jeg ikke og hakker i det. Men det er altid godt at have noget i baghånden, som vi vendelboer siger."

 

Sådan er det ikke i Hjørring
Når Statsforvaltningen Nordjylland tager stilling til klagen over
fordelingen af vandudgifterne i Frederikshavn Kommune, vil den skele
til nabokommunen Hjørring, hvor der også er store fiskeindustrier,
og hvor der er helt anderledes takster.
   Hjørring Kommune opererer blandt andet ikke med Frederikshavns upopulære enhedsafgift. En beregning viser, at beboerne i de almene
boliger i Frederikshavn Kommune ville få billig ere vand, hvis udgifterne var fordelt ligesom i Hjørring.

Borgmesteren: Kompromis om erhvervsinteresser
Frederikshavns socialdemokratiske borgmester, Erik Sørensen, er ikke selv begejstret for de omstridte vandtakster.
   Borgmesteren forklarer, at socialdemokraterne i byrådet stemte for taksterne af hensyn til et forlig med partiet Venstre. Erik Sørensen betegner taksterne som "Venstres model."
"Det drejede sig om at finde et kompromis mellem erhvervsinteresser og boligforeningernes interesser. Erhvervsinteresserne gælder i høj grad de vandforbrugende fiskeindustrier i Skagen," siger borgmesteren.
   Erik Sørensen oplevede ikke diskussioner om taksterne i Frederikshavn før kommunesammenlægningen med Skagen. I Skagen havde alle efter hans opfattelse været enige om at tilgodese fiskeindustrien.
"Men vi må ikke føre erhvervspolitik gennem taksterne," fastslår Frederikshavns borgmester, som ser frem til afgørelsen i klagesagen.