Hvad? Hvor? Hvorfor? Hvordan?

Ventetid ved bytning

? Jeg er i tvivl om nogle regler i forbindelse med bytte af bolig. I min afdeling har vi en såkaldt A-vedligeholdelsesordning. Hvor lang tid skal boligselskabet have, fra man flytter ud, til den anden flytter ind? Altså den tid man er nødt til at opmagasinere sine ting og bo et andet sted.

! Bytte skal betragtes som en almindelig genudlejning, og der skal derfor laves ny lejekontrakt, gennemføres fraflytningssyn mv. Ved en A-ordning skal der derfor også ved bytningen foretages en normalistandsættelse af boligen. Det betyder, at boligselskabet har indtil 14 dage til at sætte lejligheden i stand. Det kan enten aftales, at boligen først bliver stillet til lejerens rådighed indtil 14 dage efter lejeforholdets begyndelse. Det vil sige, at indflytter betaler huslejen i istandsættelsesperioden. Eller det kan aftales, at lejeren betaler leje for indtil 14 dage efter lejeforholdets ophør. Det vil sige, at fraflytter betaler huslejen i istandsættelsesperioden. Læs mere på www.bytbolig.dk.

Husleje i sammenlagte afdelinger

? For to år siden blev mange afdelinger i mit boligselskab lagt sammen. I denne forbindelse blev den afdeling, jeg bor i, sammenlagt med tre andre. Siden har boligselskabet gennemført differentierede huslejestigninger for at få en mere ensartet husleje inden for den enkelte afdeling. Nu skal der gennemføres en større renovering med nye køkkener i alle lejligheder i min nye afdeling. Jeg vil gerne vide, om huslejen skal udjævnes over en periode på maksimalt 10 år, eller om den kan udjævnes. Beboerne har fået at vide, at loven kræver en udjævning, men jeg mener at have læst, at det er en mulighed og ikke et krav. En udjævning af huslejerne vil betyde, at beboerne i de ældste lejligheder får en lejeforhøjelse på 20 procent, mens beboerne i de nyeste lejligheder kan nøjes med ni procent. Renoveringerne er næsten helt ens for de enkelte boliger.

! I sammenlagte afdelinger skal der ske en udjævning af huslejen over en periode på højst 10 år. Udjævningen betyder dog ikke, at der skal være ensartet husleje, når der er gået 10 år. Reglerne er, at huslejen i boligerne skal fastsættes, så lejen afspejler boligernes indbyrdes værdi. Det vil normalt være en meget stor fordel for alle ejere, at små afdelinger slår sig sammen til større. Der spares meget betydelige udgifter til administration, budget, regnskab og revision m.v., og afdelinger bliver mindre sårbare over for pludselige udgifter. Udgifter, der medfører kvalitetsforhøjelser i nogle lejligheder (fx nye køkkener), skal kun betales af deres egne beboere. Derimod skal udgifter til ydre ting (fx til renovering af kloak og udskiftning af tag) betales af hele afdelingen.

Urafstemning om husdyr

? I det seneste nummer af Beboerbladet omtalte en beboer, at hun ved et afdelingsmøde havde fået afvist et forslag om urafstemning om tilladelse til at have husdyr. Da vi diskuterede husdyr i min egen afdeling, fik vi at vide, at emner, som har med husordenen at gøre, altid skal til urafstemning. Er reglerne ikke ens i de forskellige boligselskaber?

! Reglerne om urafstemning er ens for alle almene boligselskaber. Afdelingsmødet (det vil sige et flertal af de fremmødte stemmeberettigede beboere) kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på afdelingsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt alle afdelingens beboere. Afdelingsbestyrelsen kan også beslutte, at den endelige afgørelse af spørgsmål, som den ellers har kompetence til at afgøre, skal træffes ved urafstemning blandt afdelingens beboere.