Højere madpriser gør pensionister fattigere

Af Regnar M. Nielsen

Et pensionistægtepar, som bor i eksempelvis Odinsparken ved Odense, har i år 1.700 kroner mindre til forbrug end sidste år. Prisstigningerne er ganske enkelt større end den stigning, deres pension, boligstøtte og andre indkomster er blevet begunstiget med af statens satsreguleringer. Og det er især prisstigningerne på fødevarer og energi, som har drænet pensionisternes købekraft. Det fremgår af en undersøgelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført for Beboerbladet. Rådet har undersøgt konsekvenserne af de stig ende priser på fødevarer og energi for ni forskellige familietyper, der bor i Odinsparken, som hører under Odense AndelsBoligforening.

Man skal have mad
"Der er en klar tendens i undersøgelsen. Husstande, der lever af overførselsindkomster som folkepension og kontanthjælp, har på grund af de stigende priser på fødevarer og energi det seneste år haft en negativ udvikling i realindkomsten. Omvendt har husstande med forsørgere, der er i arbejde og dermed har lønindkomster, alle oplevet en positiv realindkomst," siger specialkonsulent Mie Dalskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er ansvarlig for undersøgelsen. Og Mie Dalskov er ikke i tvivl om, hvorfor det er gået så hårdt ud over familierne på overførselsindkomsterne. "Det er i forvejen den gruppe, som har de mindste indtægter. Og det er de indtægter, som er steget mindst. De er nødt til at bruge en forholdsvis større del af deres indkomst på fødevarer og energi. Man kan leve uden tøj men ikke uden mad og varme. Og det er lige præcis mad og varme, som er steget mest af alt," siger hun. Undersøgelsen viser, at en familie med to børn og en normal indkomst i 2008 vil bruge 30,4 % af sin indtægt på mad og energi. Et pensionistægtepar vil bruge 47,5 %. Og priserne på den mad og energi, som man kun til en vis grænse kan spare på, er steget med godt 10 %. Den generelle prisstigning i Danmark har i det forløbne år kun været på 3,8 %. Denne stigning overgås af udviklingen i lønningerne, som er øget med 4,3 %. Overførselsindkomsterne er til sammenligning kun steget med mellem 2,7 og 3,1 %. Altså betydeligt under de generelle prisstigninger.

Må leve på en sten
Undersøgelsen viser i øvrigt, at specielt familierne på kontanthjælp er nødt til at leve af meget lidt. Navnlig hvis de i tilgift er blevet ramt af regeringens 450-timersregel, der medfører, at den ene af ægtefællerne mister sin kontanthjælp. "En familie med to børn, som er ramt af 450-timers -reglen, kan maksimalt bruge lidt over 50.000 kroner om året på energi og mad. Det svarer til, at der er lidt over 1.000 kroner om måneden til lys i lamperne, varme i radiatoren, mad på bordet og i madpakkerne til hver person i husstanden. En familie med to børn og en almindelig lønindkomst vil i år typisk bruge godt 93.000 kroner. Det er mere end det dobbelte," forklarer Mie Dalskov.

Værre for andre lejere
Flertallet af Danmarks lejere har faktisk endnu færre penge til forbrug, end undersøgelsens familier fra Odinsgården i Odense. Huslejen i Odinsgården er nemlig lavere end det landsgennemsnit, som bruges af Finansministeriets Familietypemodel, som tallene bygger på. Hvis de forskellige familietyper betaler husleje efter de satser, der ligger i ministeriets familietypemodeller, skulle de i gennemsnit have været af med 7.511 kroner mere om året. Det er penge, som tusindvis af andre lejere må spare på blandt andet mad- og varmebudgettet, ud over det de må spare i Odinsparken. Inflationen er beregnet som ændring i forbrugerprisindekset mellem august måned 2007 og 2008, hvor inflationen i de resterende måneder af 2008 er fastholdt på august 2008-niveau.

 

Sådan er det gået med familiernes økonomi

Over de næste sider kan du se, hvordan økonomien har udviklet sig for forskellige familietyper inden for det seneste år. Nogle har haft en gevinst, mens andre - typisk de i forvejen dårligst stillede - har haft et reelt tab.

• Udregningerne er baseret på Finansministeriets såkaldte familietype-model og foretaget ud fra den forudsætning, at familierne bor til leje i Odinsparken, Odense.
• Beløbene er på årsbasis og sammenligner 2008 med 2007. Alle beløb er afrundede til hele 100 kroner.
• Eksemplerne viser de enkelte husstandes forhold (antal voksne, hvad de laver af, antal børn, antal rum i boligen, om de har bil, og endelig om de har fået flere eller færre penge til rådighed).

Børnefamilie med lav indkomst
Samlet indkomst: 511.900 kr.
Voksne i arbejde
Antal rum: 4
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 12.200 kr.
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 6.600 kr.
Gevinst: 5.600 kr.

Børnefamilie med almindelig
indkomst
Samlet indkomst: 628.600 kr.
Voksne i arbejde
Antal rum: 4
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 15.300 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 8.100 kr.
Gevinst: 7.200 kr.

Enlig med ét barn
Samlet indkomst: 353.400 kr.
Voksen i arbejde
Barn i SFO
Antal rum: 2
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 8.300 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 4.400 kr.
Gevinst: 3.900 kr.

Enlig kontanthjælpsmodtager
over 25 år
Samlet indkomst: 117.200 kr.
Antal rum: 1
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 1.900 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 1.700 kr.
Gevinst: 200 kr.

Enlig kontanthjælpsmodtager
med ét barn
Samlet indkomst: 191.300 kr.
Barn i SFO
Antal rum: 2
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 3.200 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 4.300 kr.
Tab: 1.200 kr.

Par på kontanthjælp med to børn
Samlet indkomst: 325.600 kr.
Antal rum: 4
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 4.300 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 5.600 kr.
Tab: 1.400 kr.

Par på kontanthjælp med to børn,
ramt af 450-timers-reglen
Samlet indkomst: 203.700 kr.
Antal rum: 4
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 3.500 kr.
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 4.200 kr.
Tab: 700 kr.

Enlig pensionist med ATP-pension
Samlet indkomst: 179.100 kr.
Antal rum: 2
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 2.900 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 3.300 kr.
Tab: 300 kr.

Pensionistpar med ATP-pension
Samlet indkomst: 239.300 kr.
Antal rum: 2
Stigning i indkomst efter skat, husleje og
børnepasning: 4.400 kr
Stigning i udgifter til fødevarer og energi: 6.100 kr.
Tab: 1.700 kr.

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen belyser de økonomiske konsekvenser af den stigende inflation for forskellige familietyper. Udgifterne til forbrug er hentet fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, mens Finansministeriets Familietypemodel bruges til at belyse familiernes indkomstside. De anvendte familier er defineret ud fra specifikke karakteristika på antal voksne, antal børn og tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle familier i analysen bor i lejebolig, og de anvendte huslejer er stillet til rådighed af Odense AndelsBoligforening med Odinsparken som eksempel. 

 

Drop skattelettelser

Mette Frederiksen, socialpolitisk ordfører for Socialdemokraterne:
"Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er fortællingen om et Danmark, hvor uligheden vokser. Socialdemokraterne vil sætte ind med følgende indsatser: Pensionisterne skal fremover køre gratis med tog, have forhøjet tilskuddet til tandplejen , og det skal være billigere for dem at få mad leveret. Kontanthjælpsmodtagerne skal støttes gennem afskaffelse af 450-timers-reglen, starthjælpen og loftet over kontanthjælpen. Og de vedtagne og bebudede skatte lettelser skal droppes. I stedet skal pengene bruges på at forbedre sundhedsvæsnet. Endelig skal der investeres massivt i de almene boligområder. Det skal være slut med, at staten konfiskerer penge fra lejernes opsparing i Landsbyggefonden til finansiering af nybyggeri. Og endelig skal der flere offentlige penge i det boligsociale arbejde. Det er ikke rimeligt, at det er lejerne, som gennem Landsbyggefonden alene skal betale for løsningen af disse opgaver."

Afskaf satspuljer

Kristian Thulesen Dahl, gruppeformand og
finanspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti:
"Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe mennesker er alvorlig ramt af de stigende priser. Og der skal naturligvis gøres noget. Dansk Folkeparti har foreslået at satspuljerne afskaffes, og at pengene i stedet bruges til at forstærke overførselsindkomsterne. Desværre var det kun SF, der bakkede op om det forslag. Vi har et særligt sigte på at hjælpe pensionister og førtidspensionister, der ikke selv kan gøre noget for at forbedre deres situation. Vi har sikret, at ældrechecken er blevet forhøjet, og at alle lejere også er sikret det fulde beløb. Førtidspensionen er også blevet reguleret betydeligt op. Specielt grupperne med lave indkomster vil blive tilgodeset af de kommende skatte lettelser: Dels forhøjes det personlige fradrag. Og dels er det bund- og mellemskatten, der lempes. Ud over skattelettelserne, som hjælper alle, vil vi ikke tage initiativ til, at forholdene forbedres yderligere for personer og familier, der er på kontanthjælp. Det er personer, som kommunerne har vurderet kan arbejde. Der er arbejde at få. Og en lav kontanthjælp er en vigtig motivationsfaktor."

Undgå inflation

Lars Løkke Rasmussen, finansminister, Venstre:
"Det er rigtigt, at for familier med lav indkomst udgør udgifterne til fødevarer en relativt større andel af deres samlede forbrug. Derfor er de familier også mere følsomme over for prisstigninger - men får også relativt større gavn af prisfald. Det bedste, vi kan gøre for de familier, er, at sikre tryghed og stabilitet om deres økonomi - og ikke mindst sikre, at inflationen ikke får fat i dansk økonomi. Og for regeringen er det en første prioritet at kæmpe for at få inflationen ned i Danmark. Det gør man først og fremmest ved at føre en fornuftig finanspolitik. De kraftige stigninger på fødevarer og energi, som vi har set i første halvår af 2008, er meget atypiske. Typisk stiger satsreguleringerne mere end forbrugerpriserne - sådan var det fx i 2000-2007. Men i år er vi i en ekstraordinær situation. Det er svært at forudsige, hvordan udviklingen vil være, men Finansministeriet forudser, at stigningen i forbrugerpriserne i 2009 igen vil blive mindre end reguleringen af overførselsindkomsterne." Når Beboerbladet har bedt netop Lars Løkke Rasmussen om en kommentar, skylde det, at satserne for overførselsindkomster reguleres i Finans ministeriet.