Fonden som er de almene boligers bedste ven

Af Regnar M. Nielsen

• I Gellerup har de fået Meyer gange 21.

• I Vejle Ådalsparken er alle boliger ved at være tip top moderne med nye facader, vinduer, tage m.m.

• I Urbanplanen har beboerne fået nye muligheder for at dyrke sport.

• På Nylandsvej i Køge får ungerne lommepenge for at hjælpe med at vaske graffiti ned i stedet for at male det.

• Og i andre afdelinger får beboerne støtte til huslejen.

Umiddelbart skulle man ikke mene, nye viceværter, huslejenedsættelse, boligrenovering, motion og lommepenge til ellers genstridige unger har noget tilfælles. Men det har det. Ingen af initiativerne var formentlig blevet til noget, hvis det ikke var fordi, man fik store og nødvendige tilskud til projekterne fra Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden blev etableret i 1967. Formålet var, at fonden skulle  støtte almene boligafdelinger, som trængte til forbedringer. Og i øjeblikket gør Landsbyggefonden det hvert år muligt at sætte almene boligafdelinger
i stand for cirka 2,4 milliarder kroner. Ligesom fonden støtter forskellige sociale projekter og huslejenedsættelser med 400 millioner kroner. Pengene
i Landsbyggefonden kommer fra alle Danmarks lejere i almene boliger, som gennem deres husleje bidrager til fonden.

Alle lejere betaler til
fonden

"Uden Landsbyggefonden ville man ikke være i stand til at løfte og forbedre mange af de boligafdelinger, som er mest udsat," siger direktøren for boligorganisationen KAB, Jesper Nygård, der også er formand for Landsbygge fonden.
   "Landsbyggefonden er et helt nødvendigt boligpolitisk instrument, når vi både ønsker at sikre et stærkt beboerdemokrati i selvstændige bolig afdelinger med individuel husleje fastsættelse og samtidig ønsker at sikre den nødvendige hjælp til boligafdelinger med forskellige udfordringer og problemer. Uden den ville mange boligområder forslumme," fortsætter han.

Ikke penge nok
Landsbyggefonden har dog kun begrænsede muligheder for at hjælpe. Og der er ikke tilnærmelsesvist penge nok til alle, som ansøger. "For tre år siden undersøgte Landsbyggefonden hvor mange penge, der skulle investeres i de almene boliger, hvis de skal bevare konkurrenceevnen i forhold til andre boligtyper og i det hele taget undgå forslumning. Undersøgelsen viste, at der over de næste 20 år skal investeres 163 milliarder kroner," siger Jesper Nygård. "Og fonden har desværre slet ikke penge til at kunne støtte investeringer i det omfang," fortsætter han. Faktisk er der i dag slet ingen penge i Landsbyggefonden.

Hver gang fonden støtter et projekt, må den først ud at låne pengene af staten. Når der ikke er penge i kassen, hænger det blandt andet sammen med, at regeringen de seneste 10 år har taget cirka 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til at dække statens udgifter til nye almene boliger. "Det er helt urimeligt," siger Jesper Nygård. "Det er lejernes penge. Det er dem, som har indbetalt dem. Og det er derfor også dem, som bør have gavn af dem som støtte til renoveringer og boligsociale initiativer," fortsætter han.