Fiduser som belønning
"Sidder i sofaen i vores stue søndag eftermiddag."
Af Tor Appelt,
Bondebjerget, Odense (Odense AndelsBoligforening)
"Sidder i sofaen i vores stue søndag
eftermiddag. Læser en god bog og føler mig rigtig dejlig tilpas.
Det banker på døren. Udenfor står to små piger med hinanden i
hånden. "Tor, har du noget brænde?" De ved godt, jeg muligvis har
noget - vi har nemlig i forbindelse med de nye rådighedsregler i
alment byggeri fået lov til at opsætte en brændeovn i vores hus.
Det er jeg ikke meget for, men tager øksen og går ned til Skt.
Hans-bålet og finder noget træ.
20 minutter senere vandrer hver af
pigerne afsted med favnen fuld af brænde. Vel tilbage i min sofa
med te, bog og et behageligt suk: Sikke en god gerning. 30 minutter
efter: Det banker igen på døren. Udenfor står de to små piger igen.
"Tor - vil du med op og ha' en ristet skumfidus?" Det er sådanne
oplevelser, der gør livet i en boligforening værd at leve."
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. juni 2008 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |