Det skæve folketing

Af Michael Thorberg

Da det ny Folketing mødtes efter valget i november sidste år, var tinget med en gennemsnitsalder på 45,6 år det yngste Folketing siden grundlovsændringen i 1953.

Det blev der udtrykt en vis berettiget glæde over. De tider, hvor gamle mænd med blød hat og høj cigarføring traf alle vigtige beslutninger på tinge, er heldigvis ved at være fjern historisk fortid, sagde man. Men endnu er det for tidligt at glæde sig. For på andre områder bliver Folketinget skævere og skævere sammensat. Der er fortsat stort mandeflertal (61,7 %), ligesom vi i dén grad regeres af en flok akademikere: Mens 20,7 % af danskerne har en lang eller mellemlang videregående uddannelse, så har 67,4 % af Folketingets medlemmer det.

 

Største skævhed
Men den allerstørste skævhed finder man på boligområdet. To medlemmer af Folketinget - svarende til 1,1 % - bor  i en almen bolig. Blandt danskerne bor godt 18 % i en almen bolig svarende til knapt en million mennesker. Det er en overraskende stor forskel. Det synes Marlene Harpsøe - denne ene af de to MF'ere, som bor alment - også: "Det er da helt vildt, at der ikke er flere i Folketinget, som bor alment. Især fordi der er så mange unge, som er kommet i Folketinget. De må jo enten have købt eller lejet sig ind privat.

Jeg forstår ikke, at de alle sammen kan have råd til det. Det havde været rart, hvis Folketinget mere havde en sammensætning, som lignede befolkningen som helhed. Man skulle jo tro, at de partier, som kalder sig boede sammen med den del af befolkningen - og de bor jo for en stor del i de almene boliger," siger hun. arbejderpartier, også 

Er det et problem?
Så alle er overraskede. Men er det et problem? Beboerbladet har spurgt en professor, en politiker og en fra den almene sektor.

Professoren:
Sværere at få den almene sektor på dagsordnen

 

"Ja, det har uden tvivl betydning, at kun to medlemmer af Folketinget bor i en almen bolig. Men man skal på den anden side ikke overdrive betydningen af det." Peter Munk Christiansen er professor i Statskundskab ved Århus Universitet, og han har været med til at lave den store magtudredning for nogle år siden, ligesom han for nylig sammen med Lise Togeby har skrevet en bog om elitens sammensætning og rekruttering.

Som samfundsforsker har han lært at sige "på den ene side og på den anden sige". Det gør han også i spørgsmålet om det skævt sammensatte Folketing: "Vi antager jo, at folk, der bliver valgt ind, repræsenterer både den gruppe, de er valgt fra, og den gruppe, de kommer fra. Fx vil en borgmester, som vælges til Folketinget, have et godt øje til, hvad den onde stat nu gør ved kommunerne, mens folk med en arbejderbaggrund vil have interesse for, hvordan man behandler fagforeninger og lønmodtagere og så videre."

Når professoren alligevel ikke mener, at man skal overvurdere betydningen af det skævt sammensatte Folketing , så skyldes det, at man i dansk politik har en stærk tradition for politisk at tage hånd om svagere grupper. "Så selv om venstrefløjens parlamentarikere er en flok bedsteborgere stort set alle sammen, så forhindrer det dem jo ikke for at kæmpe for de svageres interesser. Det sker i kraft af, at vi i Danmark har meget stærke partier med relativt betydende partiprogrammer." Men dér, hvor det virkeligt betyder noget, at der kun er én procent af Folketingets medlemmer, der bor alment, er ifølge professoren i forhold til den politiske dagsorden: "Det betyder måske ikke så meget for, hvordan en konkret boliglovgivning bliver udformet.
   Det handler mere om fokus og om, hvorvidt den almene sektor i det hele taget er på dagsordnen. Og man kan godt sige, at kampen om dagsorden i Folketinget er endnu mere vigtig end kampen om løsningerne," siger Peter Munk Christiansen.

Politikeren:
Folketinget er en osteklokke

"Det har stor betydning, at Folketinget er skævt sammensat. Det gælder
i forhold til uddannelse, job, hvad ens forældre laver. Ens erfaringsverden
har kæmpe betydning for mulighederne for i det hele taget at forstå forskellige politiske problemer." "Og det er synd, at Folketinget på den måde er ensidigt sammensat. Det bliver meget let en osteklokke herinde. Et lidt virkelighedsfjernt miljø."

Nanna Westerby (SF) er formand for Folketingets Boligudvalg, og hun er ikke begejstret for, at Folketinget på boligområdet er så skævt sammensat. "Men så må vi politikere jo så forsøge at kompensere for det ved at holde tæt kontakt til fx organisationerne, som repræsenterer den almene sektor. Og det gør jeg blandt andet." "Hvis ikke man kender nogen, som bor alment. Hvis ikke man kender nogen, som har svære jobs med lav løn. Ja, så bliver de dagsordner også automatisk mindre vigtige. Det kan man virkelig tydeligt se i forhold til de almene boliger lige nu. Det er simpelthen ikke noget, der eksisterer i folk bevidsthed her på Christiansborg.
   Når jeg diskuterer det med andre politikere, så er der mange, som bliver overraskede over, hvor mange der egentlig bor i almene boliger i Danmark," siger Nanna Westerby.

Organisationskvinden:
Stadig ringere indsigt i den almene sektor

 "Når Folketinget er så skævt sammensat, så er der en overhængende fare for, at politikerne overser den rolle, som den almene sektor spiller i samfundet. Men kan selvfølgelig ikke forlange, at politikerne personligt skal have kendskab til alt, de lovgiver om, men jeg er ikke i tvivl om, at der igennem de seneste år er kommet en stadig ringere forståelse for den
almene sektors betydning for næsten én million danskere." Sådan siger Vinie Hansen, der er næstformand i Boligselskabernes Landsforening.
   Hun er oprigtigt bekymret for udviklingen: "Når der er så få politikere, som har førstehåndskendskab til de almene boliger, så er det vigtigt, at vi som organisation sørger for, at de så får det kendskab på anden vis. Blandt  andet er det vigtigt, at politikerne ikke automatisk tænker på ghettoer, når
de tænker på den almene sektor. Så får alle lovgivningsmæssige initiativer
præg af socialhjælp, og det er jo helt skævt." "Hvis der kun på politikernes
indre lystavle står ejerbolig som det eneste saliggørende, så får man et skævt fokus i boligpolitikken. Hvis man ikke kender den anden virkelighed og kan se, hvad dét indebærer, fordi man aldrig selv har oplevet det fællesskab og liv for unge, gamle, enlige og familier - jamen så har man ikke forudsætningerne og lysten til at understøtte den udvikling," siger Vinie
Hansen.