Det intelligente hjem – er det klogt nok til dig?

Af Ib Hagner

Tag strøm på el-regningen

Familie 1
Lasse, Joan, Torben og Nana Saxtorff, Rylemosen, Tranemosegård, Brøndby. 

"Det er typisk, at man ikke ved, hvad man bruger i strøm," siger Torben Saxtorff, mens han leder efter sin el-regning. Han bor sammen med sin kone Joan og børnene Lasse på 14 og Nana på 11 år i en 88 kvadratmeter stor lejlighed. Begge forældre arbejder, og den samlede årsindkomst er temmelig høj. "Ja, den ligger nok et pænt stykke over gennemsnittet herude," konstaterer Torben og tilføjer, at det ikke betyder, at familien frådser med energien. "De senere år er vi blevet mere bevidste om, at der skal skæres ned på energiforbruget." Og Joan tilføjer: "Vi tænker nok mere på miljøet end på, hvad vi selv kan spare." Flere steder i lejligheden er de almindelige glødepærer erstattet af A-pærer (tidligere energisparepærer). Hvis man udskifter syv pærer med A-pærer, sparer man omkring 500 kr. om året. Torben fortæller, at Lasse - som mange andre børn og unge - ikke er så energibevidst: "Playstation og tv-apparatet kører, mens han er væk i flere timer, for han skal jo spille videre, når han kommer hjem."

Lommepenge efter forbrug
"Får I lommepenge?" spørger Jan Viegand fra Elsparefondens kunderådgivning, som er på besøg for at give råd, der kan forhindre, at elmåleren galoperer alt for lystigt afsted. Han foreslår - lidt i skæg og lidt i alvor - at børnenes lommepenge afstemmes efter elforbruget: "Hvis I bruger meget strøm, bliver lommepengene sat ned. Hvis I sparer, får I flere lommepenge." Familien er bevidst om forbindelsen mellem elforbrug, CO2-udslippet og den globale opvarmning, og de har skåret ned på energiforbruget. Derfor bliver Torben og Joan overraskede over, at Jan Viegand alligevel finder adskillige sparemuligheder. Rundt om i lejligheden er der små røde stand-by knapper, der lyser konstant. De kan også betragtes som advarselslamper, for de får elmåleren til at rotere hurtigere. Det gennemsnitlige forbrug pr. dansker er cirka 1.500 kWh om året. Men det er relativt let at skære forbruget ned til 1.000 kWh pr. person ved at være bevidst om sit elforbrug, ved at slukke lamper og apparater, man ikke bruger, og ved at vælge apparater med energimærke. "Det har været lidt af en øjenåbner, og det er interessant, at der er så mange steder, vi kan spare," siger Torben Saxtorff, der efter at have fundet sin el-regning kan konstatere, at familien har et årsforbrug på 4.740 kWh.

Her spares!

Familie 2
Lars Skovenboe og Maj-Britt Christiansen, Galgebakken, Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund.

I udendørslampen ved indgangen sidder en energisparepære, og stilen fortsætter inde i lejligheden. Her er beboerne meget energibevidste - mest af idealistiske grunde. Lars Skovenboe og hans kæreste Maj-Britt Christiansen bor i en 87 kvadratmeter stor lejlighed. Hver anden uge har de selskab af Maj-Britts søn på næsten 18 år, og han har "tændt computer, tv og lys alle vegne, så måleren løber lidt stærkere, når han er her." "Jeg prøvede at gøre mine egne børn energibevidste, men det havde ingen effekt. Til gengæld virker det på sigt. Min datter på næsten 29 år, som jeg havde nogle gevaldige slagsmål med i de unge år, er i dag bevidst om at spare på energien," siger Lars, der sammen med sin kæreste går meget op i at beskytte ressourcerne af hensyn til de kommende generationer. Det indebærer bl.a., at der altid er låg på gryderne, når der laves mad, og ovnen slukkes 10 minutter før, stegen er klar, så eftervarmen kan udnyttes. "Det eneste fråds, vi har, er, at jeg tørrer mit hår om morgenen, inden jeg cykler på arbejde," siger Maj-Britt. I lejligheden er der kun et el-forbrug på cirka 40 kWh om ugen. Spørgsmålet er, om det kan komme længere ned. "Vi vil gøre, hvad vi kan for at holde et lavt forbrug og derudover følge med i den teknologiske udvikling. Lad os se på det om et halvt år," siger Lars Skovenboe og Maj-Britt Christiansen.

Lukker og slukker

Familie 3
Nicolai, Jette og Oliver Gulli, Valdemar Sejrs Vej, Byggeforeningen af 1933, Holbæk.

"Jeg slukker for playstation og andet inde på børnenes værelse, inden jeg går i seng,w siger Jette Gulli. I lejligheden er der adskillige energisparepærer og stort set ingen lysende stand-by-knapper. Årsforbruget er da også nede på 2.011 kWh. Når børnene, Nicolai på 15 og Oliver på 10 år, hver anden uge er hos deres far, bor Jette hos sin kæreste, og det er noget af forklaringen på det beskedne forbrug. Det hører også med til el-historien, at der ikke er vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden. Tøjvasken klares i fællesvaskeriet. "Fjernsyn og computer står ikke på stand-by, når jeg er væk. Og jeg sørger for at slukke for alt bortset fra køleskabet og internetadgangen," siger Jette Gulli. Alligevel er hun overbevist om, at hun godt kan nedsætte forbruget yderligere, "men lad os  se på det om et halvt års tid."

Besparelser på 880 kr. fundet på stedet

Kunderådgiveren fra Energisparefonden fandt sparemuligheder for 880 kr. under sit besøg hos familien Saxtorff.
• 100 kr.: Fjernsyn og DVD´en står på standby. Det koster alene 100 kr. om året.
• 300 kr.: I stuen er der en bærbar computer med tændt printer og netadgang. Det koster omkring 300 kr. om året.
• 50 kr.: I køkkenet står en lille radio med indbygget ur konstant på stand-by. Det koster en 50´er om året.
• 180 kr.: Inde på Nanas værelse er der Playstation 3 og et lille tv-apparat. Standby funktionen koster 180-200 kr. om året.
• 200 kr.: På Lasses værelse er der tre playstation og en bærbar computer, der dog er slukket. Her koster det cirka 200 kr. om året, hvis apparaterne står på stand-by.
• 50 kr.: Den trådløse telefon er konstant på stand-by. Pris: 50 kr. om året.