Delebilismens historie

Det var schweizerne, der opfandt delebilismen efter 2. Verdenskrig. Den første delebilsorganisation så dagens lys i Zürich i 1948. I 1980'erne fulgte initiativer i en række europæiske lande, dog fortrinsvis Schweiz og Tyskland.
   Ud over det økonomiske incitament ønskede mange delebilister nu at nedsætte bil-afhængigheden og at bidrage til at løse trafikale og miljømæssige problemer, som er forbundet med privatbilisme. I 2000 var der cirka 140.000 brugere af delebiler på verdensplan. Heraf var godt 100.000 schweizere og tyskere og godt 20.000 fra andre europæiske lande.

Historisk har delebilismen udviklet sig fra ret uformelle og foreningsbaserede rammer til mere professionelle og formelle rammer. De største delebilistorganisationer i Europa er således i dag organiseret som kommercielle aktieselskaber, ligesom eksisterende virksomheder som f.eks. Deutsche Bahn og Hertz har engageret sig i delebilsordninger i henholdsvis Tyskland og Danmark.

Delebilisme blev introduceret i Danmark i december 1997 med Odense Bilklub, og siden er en række lokalt baserede foreninger kommet til. desuden findes også Hertz Delebilen.

Delebilisme er voksende i Europa. I Danmark stiger antallet af delebilister også. I 2000 var der 57 biler og 800 medlemmer. Med udgangen af 2006 var tallene steget til henholdsvis 190 biler og cirka 3.700 medlemmer.
   Også i USA findes non-profit car share organisationer. Men størst er firmaet Zipcars delebilsordning med 85.000 kunder, 2.500 biler og en voldsom ekspansion, der fordoblede medlemstallet både i 2005 og 2006.