Computeren holder styr på varmeudgifterne

Af Jørn Nyvang

Varme-målerdelinger, ELOkvadratmeter og værelseshaneandele er noget træls noget at læse om. Især når man har fået en efterregning og er nødt til at forstå, hvad ordene betyder. Den situation kan beboere i tusindvis af lejligheder nikke genkendende til. Også beboerne i Nærumvænge nord for København. Men de har gjort noget ved det. De er sluppet for én gang om året at skulle gennemgå et varmeregnskab med en masse svære fagudtryk. Nu har de mulighed for hele året at følge med i, hvordan deres varmeøkonomi ser ud lige nu. Det kan de gøre på deres computer. Den kan også fortælle dem, hvis forbruget ser ud til at bevæge sig i en uheldig retning.

Mange klagede

Sådan er det blevet, efter varmemålerne i Nærumvænge er blevet skiftet ud. Det er sket i forbindelse med, at beboerne har ønsket en mere retfærdig fordeling af varmeudgifterne. Nærumvænge er en afdeling af Søllerød almene Boligselskab, og her havde der i flere år været en del klager over varmeregnskaberne. "Nogle beboere havde varmeudgifter på 20- 25.000 kr. om året. Det var meget i forhold til den komfort, de fik," fortæller forbrugschef Jesper Telcs fra Boligkontoret Danmark, som administrerer Søllerød almene Boligselskab.

Beboerne valgte at nedsætte et varmeudvalg. Det begyndte at kigge på mulighederne ude på markedet, da de gamle målere fra Ista (tidligere kendt som Clorius) alligevel stod for udskiftning. "Beboerne følte ikke, at der var gennemskuelighed i varmeregnskaberne. Blandt andet havde beboere, som boede i lejligheder med yderlig placering, og som derfor havde krav på reduktion for deres udgifter, ikke mulighed for at forstå deres varmeregninger. Ista havde lagt korrektionsfaktorerne ind i målerne, og dér følte beboerne sig ikke trygge," fortsætter Jesper Telcs.

Fra dag til dag

Afdelingen valgte et system fra Brunata med radioaflæsning kaldet WebMon. Nu kan den enkelte  beboer følge med i sit forbrug fra dag til dag via internettet. Man får et log in og følger forbruget i form af tal og grafiske figurer. "Der er også mulighed for at lægge en alarmklokke på. Den lyder, hvis éns forbrug er mere end 10 procent højere end gennemsnittet for afdelingen," forklarer forbrugschefen. Varmemestrene kan også følge med. Det giver dem mulighed for at rådgive beboere, der klager over en for stor varmeregning. De vil for eksempel kunne se, om man har én radiator, der kører hele tiden, mens resten af lejlighedens radiatorer er ude af drift.

Mere kollektivt

Samtidig med at målersystemet er blevet lagt om, har beboerne i Nærumvænget fået ændret principperne for fordelingen af deres varmeudgifter. Før blev 80 procent af afdelingens samlede varmeudgifter betalt efter den enkelte beboers forbrug, mens 20 procent blev betalt i forhold til antal kvadratmeter (også kaldet kollektiv afregning).

Nu betales bare 40 procent efter eget forbrug og 60 procent efter boligstørrelse. Uanset om man har betaling for eget forbrug, vil der altid være udgifter, som skal fordeles efter boligstørrelser. Nemlig den del af udgifterne, der går til at holde det fælles anlæg i gang. De lokale forhold i ejendommen afgør, hvordan procentfordelingen skal være.

Stadig på papir

Beboerne får stadig et årligt varmeregnskab i papirform. Det er en firesidet sag, hvor Boligkontoret Danmark undgår de svære fagudtryk og i stedet prøver at fortælle resultatet med jævne ord og grafiske figurer. Og her får folk, der bor yderligt, at vide, hvor meget reduktion de får. "Den slags gennemskuelige regnskaber indbyder også til øretæver," erkender Jesper Telcs. "Når vi gør regnskaberne så åbne, gør vi os modtagelige for indsigelser. For lige pludselig kan folk forstå, hvad de går ud på."