Børnenes og de gamles dag
Vi bor i en bebyggelse, der omkranser en flisebelagt gård.
Af H.P. Jensen,
Tømmergården, Sdr. Felding,
Herning Boligselskab
Vi bor i en bebyggelse, der omkranser
en flisebelagt gård. Her er 16 lejligheder, der med få undtagelser
er beboet af alderspensionister. Denne kombination af tætliggende
lejligheder beboet af folk, der har hele dagen til rådighed, giver
et helt specielt miljø.
En gang om året kommer byens dagplejemødre i samlet
flok til gården med barnevogne, der er pyntet med friske bøgegrene
og farvestrålende balloner. Bestyrelsen sørger for kaffe, boller og
kage. Børnene underholder de gamle med sang og leg og drager hjem,
når beboerne skal have middagssøvn.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. august 2008 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |