Basim vil ikke glemmes

Af Samina Usman

Med sangshowet "X Faktor" kom det lidt anderledes klingende navn "Basim" på en meget stor del af danskernes læber. Den 15-årige charmetrold fra Høje Gladsaxe havde sunget og forført sig ind i hjerterne på såvel ældre som yngre danskere. Målet for ham var at vinde titlen som årets sangtalent. For at vinde skal man - ud over en stor stemme - besidde dette ekstra, som man har valgt at kalde "x faktor". Hvad Basim ikke havde i stemmen, havde han til gengæld i "x faktor". Rytmisk sans og en appel, der rakte ud over det sædvanlige. Han havde ganske enkelt talent for at optræde. Fra totalt ukendt i januar voksede hans popularitet igennem februar og nåede klimaks i marts måned, hvor meget få ikke vidste, hvem Basim var.

Omkring to millioner danskere så X Faktor på DR. Fra børnehave over frokoststuer til plejehjem fulgte man med i X Faktor-stjernens skæbne, og den 14. marts var det slut for Basims vedkommende. Som den fjerde sidste blev han stemt ud. Og efter nogle dages intens fokus på den udstemte Gladsaxe-dreng faldt mediernes interesse gradvist for fænomenet Basim. Mest omtale i april fik Basim, da pladeselskabet Sony BMG alligevel ikke ville lave en plade med Basim. Efter længere tids forhandlinger droppede selskabet at lave en pladekontrakt med den nyslåede sanger. Men Basim er ikke nem at slå ud. Han har været forberedt på, at turen til stjernerne ikke var uendelig, og han har hele tiden kendt til konsekvenserne ved at deltage i talentshowet. Han bekymrer sig ikke over, at berømmelsen forsvinder en dag. For - som han ræsonnerer - har han levet uden "X Faktor" i femten et halvt år.

Men alligevel. Han vil ikke have, at danskerne glemmer ham. For der er noget, han gerne vil opnå. Hans drømme og mål rækker videre end penge og berømmelse. "Måske kan jeg være den person, der kan gøre Danmark til et bedre, kærligere og fredeligere sted for alle. Et sted hvor der er plads til alle etniske minoritetsgrupper. Det vil ikke kun gavne mine børn og børnebørn, men alle. Jeg tænker meget langt frem," lyder det modent fra knægten, der fylder 16 år den 4. juli.

Se, dér går Basim!
Og noget tyder på, at Basim fra Gladsaxe ikke bliver glemt lige med det samme. På gaden blandt den almindelige dansker er Basim stadig et varmt navn, da Beboerbladet møder ham i indre København. Opmærksomheden omkring drengen med de lange øjenvipper vil ingen ende tage. "Se mor der er Basim," råber og peger en rødhåret ti-årig pige, da hun får øje på ham. Længere nede ad gaden står to kvinder midt i trediverne og er i gang med en samtale, der for et kort øjeblik bliver afbrudt, da Basim går forbi: "Hej Basim," siger de og følger ham med øjnene. Han hilser høfligt igen. En gråhåret dame på cykel har på lang afstand fået øje på Basim og beslutter sig for at vende om for at udveksle et par ord: "Er det ikke den søde Basim? Dig stemte jeg på, skal du bare vide."

For Basim er opmærksomheden ikke noget helt nyt. Han har faktisk altid været populær - især blandt pigerne, som kommer til ham for at få løst deres kæresteproblemer. Men hvordan tackler han den ekstra store opmærksomhed fra vildt fremmede mennesker? "Faktisk er det ikke så slemt, som det har været. Pigerne kan stadig godt blive vilde og skrige "du er lækker," "Du synger godt," så tænker jeg, at jeg jo bare er et menneske ligesom alle andre. Fans og pressen er en del af spillet, og det bør man vide, når man træder ind ad X Faktor-porten. Pludselig kender alle én, og det føles som at have mange venner, Men der er ikke noget specielt ved at være kendt, det føles som at være en hvid i Afrika," lyder det fra Basim, der hellere vil have, at pigerne opfører sig "normalt," når de møder ham i stedet for at råbe og skrige.

En stjerne på McDonalds
Men Basim har også mærket "onde blikke" fra mennesker, der ifølge ham selv opfatter ham som arrogant og tror, at han er større end andre, fordi han har været på TV. "Det kan jeg mærke, når de kigger på mig. De føler, at jeg er større end dem, og det er jeg ikke," konstaterer han og fortæller, at han savner at blive set på som en almindelig dreng. Han vil hellere undervurderes og være på lige fod med alle andre end at blive overvurderet.

I sin fritid skriver Basim sangtekster, spiller fodbold i en klub, hvor han har været i ni et halvt år, og for at tjene lidt ekstra arbejder han på McDonalds i Høje Gladsaxe. I starten var han ikke særlig god til sit arbejde, hvor han har været siden den 14. januar, og kom til at give for mange penge tilbage, når han ekspederede kunderne. Men nu har han styr på kroner og ører og kan betjene hurtigt. Indtil videre har han tænkt sig at blive ved med at arbejde på McDonalds, til han bliver træt af det. Holdarbejdet på arbejdspladsen tiltaler ham, som han sammenligner med
ånden på et fodboldhold. Men fansene har fundet ud af, at Basim arbejder på McDonalds, og stiller sig op i hans kø for at få
betjening af sangstjernen: "Det er altid mig, der har den længste kø. Og jeg hader det. Mellem klokken 17 og 18.30 er der et
ryk, og så er det kun min kø, der er fyldt op. "Hvad skal De have," spørger jeg, og så svarer de: "En autograf," griner han.
Alle aldersgrupper lige fra små piger til ældre mennesker stikker næsen forbi McDonalds, og tit har de også breve med. Senest har han fået et fanbrev fra en sognepræst.

Mediernes fordomme
Basim er henrykt over at kunne glæde så mange mennesker i så forskellige
aldersgrupper. Han er udmærket klar over, at hvis han gik i gangsterbukser
og havde et anderledes sprog, ville han blive opfattet anderledes.
Og når han tænker over hvorfor, så får medierne skylden, som han
anklager for at tegne et generaliserende billede af minoritetsgrupper.
"De har så mange fordomme. Hvis der er én ud af ti tosprogede,
der laver ballade, så får alle skylden, og det er forkert," påpeger han og
fortæller, at han aldrig personligt har oplevet racisme.

Han tror på skæbnen, og at livet er planlagt på forhånd. Og han tror på, at man kan blive og opnå, hvad man vil. Da han røg ud af X Faktor, havde han
det ikke godt, indrømmer han, men han valgte at tænke positivt. Måske det
var det bedste, alligevel?

Ikke spor genert
"Tøset" og "pigeagtig" er etiketter, som bliver sat på Basim, og det er
han udmærket klar over. Hans pigede look med lange øjenvipper er tit
genstand for drillerier blandt drengene i skolen, som spørger, om han går
med mascara og joker med, at der kommer en orkan, når han blinker.
Det synes Basim bare er lidt sjovt.

Han er ikke spor genert ved at  indrømme, at han er følsom og tit har grædt, når han har set "Sporløs"
- programmet, hvor familier bliver genforenet. "Folk siger, at jeg er
pigeagtig, men det er fordi, at jeg er empatisk." Han elsker at gå op i
detaljer og er en perfektionist, både når det gælder om at udtale
ordene korrekt og at gå op i sit udseende. Tøjet skal helst passe sammen, men han er ikke til mainstream tøj. Stilen skal være hans helt egen.

X Faktor er ved at være fortid for Basim. Men berømmelsen og oplevelsen
i underholdningsprogrammet har for altid forandret Basim. "I starten var X Faktor bare sjov for mig. Men nu har jeg fået noder i blodet." Når skolen er overstået, venter musikken på Basim. Og han er sikker på, at skulle vi nå at glemme ham, så skal vi nok komme i tanke om ham igen. Han vil jo gerne gøre en forskel.