Angsten for rudekuverter

Af Samina Usman

Et hult dunk lyder ude i gangen. Amal El-Hassan rykker lidt på sig. Hun ved, at det er morgenposten, men bliver alligevel siddende i den rødbrune stofsofa i sin lejlighed på Bispebjerg i København. "Jeg hader at åbne breve," siger hun og smiler høfligt. Et kort øjeblik efter rejser hun sig pligtskyldigt og henter en blandet bunke post og reklamer. Et brev fra Telia fanger hendes blik. "Åh, bare det ikke er en regning," lyder det febrilsk fra hende, mens hænderne nærmest ryster for at åbne brevet. Hun lukker øjenlågene i nogle sekunder og tager et lettelsens suk, da det går op for hende, at kuverten blot indeholder en harmløs reklame fra teleselskabet. Den 28-årige alenemor til to piger på otte og seks år er vant til, at blodtrykket stiger ved synet af et brev. Hun skylder nemlig penge væk. Senest har energiselskabet DONG Energy rykket for anden gang for ubetalte el-regninger. Og truet med at lukke for strømmen, hvis ikke regningen, der med gebyr er endt på 1.654 kroner, snarest bliver betalt.

Kronisk sygdom
Amal El-Hassan lider af en kronisk leversygdom og er på kontanthjælp. Når faste udgifter er betalt, er det ikke usædvanligt, at hun har omkring 1.000 kroner til at klare sig for resten af måneden. De seneste måneders prisstigninger på basale fødevarer som mælk, brød og smør har gjort livet sværere. Selv om der ligger en Spar lige rundt om hjørnet, kører hun i bus for at handle i Netto og billige grønthandlerbutikker på Nørrebro. Shampoo og vaskepulver er varer, hun især mærker prisstigningerne på. Venner og veninder har måttet træde til for at give en økonomisk hjælpende hånd. På tre måneder er gælden vokset til over 2.000 kroner. "Mine venner spørger, hvornår de får pengene tilbage, men jeg kan ikke betale og bliver ved med at udsætte det. Jeg er ikke glad for at låne penge men føler mig nødsaget til det for at kunne klare mig. Reglerne for kontant hjælp er blevet så stramme, og man får næsten ingenting. Jeg håber inderligt at kunne finde en løsning, for mine regninger og gæld hober sig op. Jeg er på vej ind i en ond spiral," fortæller Amal El-Hassan, der er registreret som dårlig betaler i RKI, Ribers Kreditinformation.

Vil ud af håbløsheden
For at komme ud af håbløsheden har Amal El-Hassan meldt sig til et 38 ugers kantine- og cafeteriaforløb på TAMU Center, der er en landsdækkende uddannelse for unge arbejdsledige. Kurset henvender sig til unge, der har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse eller opnå arbejde på grund af personlige og sociale forhold. "Jeg håber, at uddannelsen er et skridt på vej ud af kontanthjælpen. Jeg vil så gerne have styr på mit liv. Men min sygdom spænder nogle gange ben."

Mange familier er trængte
Amal El-Hassans situation er ikke usædvanlig, mener familiekonsulent Joan Münch, Frelsens Hær. Hun beretter om en stigning i antallet af lignende sager: "Prisstigningerne på el og madvarer medfører, at familier i dag er ekstra udsatte. Især fordi der ikke er sket en tilsvarende stigning i satserne for eksempelvis kontanthjælp. Tværtimod er der skåret ned i boligstøtten og perioden for dagpenge. Der er ikke noget at sige til, at familierne har det hårdt og er trængte."

 

87 procent: Trængt af prisstigninger
Langt de fleste af Beboerbladets læsere føler sig økonomisk
presset af prisstigninger. Næsten to tredjedele føler
sig endda presset i alvorlig grad.
Sådan er det i hvert fald, når man læser tallene i en læserafstemning
på vor hjemmeside, www.beboerbladet.dk.
Vi spurgte "Hvor meget betyder de stigende fødevarepriser
for dig?" Svarene fordelte sig sådan:

Det betyder ikke det store i min økonomi 13%
Det presser økonomien i alvorlig grad 63%
Det presser økonomien i nogen grad 24%