Angsten for rudekuverter
28-årige Amal El-Hassan er nødt til at låne penge af sine venner
for at klare sig til dagen og vejen. Imens vokser gælden sig større
og større.
Af Samina Usman
Et hult dunk lyder ude i gangen. Amal El-Hassan rykker lidt på
sig. Hun ved, at det er morgenposten, men bliver alligevel siddende
i den rødbrune stofsofa i sin lejlighed på Bispebjerg i København.
"Jeg hader at åbne breve," siger hun og smiler høfligt. Et kort
øjeblik efter rejser hun sig pligtskyldigt og henter en blandet
bunke post og reklamer. Et brev fra Telia fanger hendes blik. "Åh,
bare det ikke er en regning," lyder det febrilsk fra hende, mens
hænderne nærmest ryster for at åbne brevet. Hun lukker øjenlågene i
nogle sekunder og tager et lettelsens suk, da det går op for hende,
at kuverten blot indeholder en harmløs reklame fra teleselskabet.
Den 28-årige alenemor til to piger på otte og seks år er vant til,
at blodtrykket stiger ved synet af et brev. Hun skylder nemlig
penge væk. Senest har energiselskabet DONG Energy rykket for anden
gang for ubetalte el-regninger. Og truet med at lukke for strømmen,
hvis ikke regningen, der med gebyr er endt på 1.654 kroner, snarest
bliver betalt.
Kronisk sygdom
Amal El-Hassan lider af en kronisk leversygdom og er på
kontanthjælp. Når faste udgifter er betalt, er det ikke
usædvanligt, at hun har omkring 1.000 kroner til at klare sig for
resten af måneden. De seneste måneders prisstigninger på basale
fødevarer som mælk, brød og smør har gjort livet sværere. Selv om
der ligger en Spar lige rundt om hjørnet, kører hun i bus for at
handle i Netto og billige grønthandlerbutikker på Nørrebro. Shampoo
og vaskepulver er varer, hun især mærker prisstigningerne på.
Venner og veninder har måttet træde til for at give en økonomisk
hjælpende hånd. På tre måneder er gælden vokset til over 2.000
kroner. "Mine venner spørger, hvornår de får pengene tilbage, men
jeg kan ikke betale og bliver ved med at udsætte det. Jeg er ikke
glad for at låne penge men føler mig nødsaget til det for at kunne
klare mig. Reglerne for kontant hjælp er blevet så stramme, og man
får næsten ingenting. Jeg håber inderligt at kunne finde en
løsning, for mine regninger og gæld hober sig op. Jeg er på vej ind
i en ond spiral," fortæller Amal El-Hassan, der er registreret som
dårlig betaler i RKI, Ribers Kreditinformation.
Vil ud af håbløsheden
For at komme ud af håbløsheden har Amal El-Hassan meldt sig til et
38 ugers kantine- og cafeteriaforløb på TAMU Center, der er en
landsdækkende uddannelse for unge arbejdsledige. Kurset henvender
sig til unge, der har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse
eller opnå arbejde på grund af personlige og sociale forhold. "Jeg
håber, at uddannelsen er et skridt på vej ud af kontanthjælpen. Jeg
vil så gerne have styr på mit liv. Men min sygdom spænder
nogle gange ben."
Mange familier er trængte
Amal El-Hassans situation er ikke usædvanlig, mener
familiekonsulent Joan Münch, Frelsens Hær. Hun beretter om en
stigning i antallet af lignende sager: "Prisstigningerne på el og
madvarer medfører, at familier i dag er ekstra udsatte. Især fordi
der ikke er sket en tilsvarende stigning i satserne for eksempelvis
kontanthjælp. Tværtimod er der skåret ned i boligstøtten og
perioden for dagpenge. Der er ikke noget at sige til, at familierne
har det hårdt og er trængte."
87 procent: Trængt af prisstigninger
Langt de fleste af Beboerbladets læsere føler sig økonomisk
presset af prisstigninger. Næsten to tredjedele føler
sig endda presset i alvorlig grad.
Sådan er det i hvert fald, når man læser tallene i en
læserafstemning
på vor hjemmeside, www.beboerbladet.dk.
Vi spurgte "Hvor meget betyder de stigende fødevarepriser
for dig?" Svarene fordelte sig sådan:
Det betyder ikke det store i min økonomi 13%
Det presser økonomien i alvorlig grad 63%
Det presser økonomien i nogen grad 24%
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
1. november 2008 |
| Senest opdateret: |
3. juni 2010 |